mosen

Gødstrup Engsø

Det rige fugleliv i Gødstrup Engsø

Gødstrup Engø 1999

Gødstrup Enghave i efteråret 1999. På grund af store mængder nedbør er søen etableret på trods af pumpestationen.
Søen holdt hele vinteren,  men i foråret 2000, midt i vadefuglenes yngletid, startede pumperne og søen blev tørlagt.

Af: Rune Larsen og Steffen Flindt

Gødstrup Sø også kaldet Gødstrup Engsø er beliggende ved den lille landsby Gødstrup, mellem Næstved og Haslev på Sydsjælland. Søen er sammen med Porsmosen en del af Holmegård mose-området med afløb til Susåen. Disse områder udgør sammen med eng- og moseområder ved Broksø, moserne Gammellung og Kroglyng ét stort EF-fugleområde. Søen har en åben vandflade på ca. 30 Ha, men på grund af de store lavtliggende engområder omkring søen varierer søarealet, alt efter årstid og nedbør.

Flyfoto fra 1957 over Gødstrup by og Gødstrup Enghave - Klik her!

Gødstrup Enghave var betegnelsen på de eng- og mosearealer der ligger i den østlige del af Porsmosen, som tidligere også blev betegnet som Gødstrup mose. Fra tiden før ca. 1950 blev Gødstrup mose udgravet for tørv til brændsel, hvilket med tiden har betydet, at hele området blev mere og mere oversvømmet med vand, på grund af den lave beliggenhed og direkte forbindelse til Susåen. I begyndelsen af 1950erne etablerede lodejerne et afvandingssystem med pumper, som kunne tørlægge de tidligere mosearealer. Pumperne blev drevet af Gisselfeld Kloster og af et lokalt pumpelaug. Afvandingen gjorde det muligt at dyrke arealerne som marker eller som eng, men med tiden lå arealerne mere hen som brakmarker. Det blev efterhånden som årerne gik sværere og sværere for afvandingssystemet, at tørlægge arealerne og efter store nedbørsmængder, især i vinterhalvåret dannedes en stor sammenhængende sø. Dette fortsatte, indtil pumperne igen kunne klare de store mængder vand, men ofte lykkedes det først hen på foråret, at tørlægge det helt. Mange ynglefugle blev tiltrukket af denne store engsø og startede med redebyggeri i foråret, hvorefter pumpelaugets pumper tørlagde hele området og ynglen giv tabt. Dette var en hel uholdbar situation som desværre gentog sig mange gange, Første gang problemet startede for alvor var i 1980, derefter i 1993 og senere år flere gange. især fra perioden 1993 til 2003, og dette paradoksalt nok i et fuglebeskyttelsesområde. Efter stribevis af klager fra grønne foreninger gik amt og Skov og naturstyrelsen i gang med forhandlinger med lodsejerne om et vandmiljøplan II-projekt, hvorefter vandstanden i området skulle reguleres via en åben grøft til Susåen. En udmærket ide, idet vandstanden kan variere gennem årstiderne og herved skabe en dynamisk natur. Dette i modsætning til næsten alle andre søer, der er reguleret ved et overløb. En større jordfordeling skulle forhandles på plads, idet 10 lodsejere havde brug for tillægsjord. Lodsejere og myndigheder forhandlede længe om en frivillig aftale til standsning af pumpningen. Imidlertid trak forhandlingerne i langdrag. For at presse en løsning igennem gik Danmarks Naturfredningsforening ind i sagen ved at fremsætte et fredningsforslag til naturgenopretning af området. Et forslag som var stort set identisk med amtets VMP II-projekt, men uden jordfordeling. Måske for at undgå dette forslag faldt brikkerne på plads i efteråret 2003 med frivillige aftaler, hvorefter pumpelavet kunne nedlægges og en naturgenopretning kunne begynde. Herefter trak DN sit fredningsforslag tilbage.

Den langstrakte og tragikomiske sag om den tømte sø havde nået sin afslutning (næsten da).
Hans Erik Jørgensen skrev rapporten: Gødstrup Engsø ynglefugle 2001. Læs hele rapporten - klik her!

Se lokaliteten på landkortet (Danmarks Arealinformation)

Gødstrup Enghave i efteråret 1999. På grund af store mængder nedbør er søen etableret på trods af pumpestationen. Søen holdt hele vinteren, men i foråret 2000, midt i vadefuglenes yngletid, startede pumperne og søen blev tørlagt.

Amtets folk gik derefter i gang med at føre naturprojektet ud i livet. En større mængde pilekrat er fjernet og brændt af. Pigtråd er fjernet, grøfter er omlagt og pumpehuse nedtaget. Desuden er en stribe højspændingsmaster tværs gennem den nye sø blevet fjernet. Gisselfelt´s granskov nordvest for søen er fældet, og området skal nu afgræsses.
Nordøst for den ny sø lå en skov med bl.a. Pilekrat, Benved, Dunbirk, Vrietorn m.m., som i mange år har fået lov at passe sig selv. Denne skov/ellesump havde stor naturværdi, men naturgenopretningen kunne kun gennemføres, hvis denne bevoksning blev fjernet. Lodsejerne kunne ikke få erstatning, hvis deres braklagte jord var beplantet (eller tilgroet ?) med skov. En stor del nærmest den ny sø var allerede gået ud på grund af de talrige oversvømmelser og et sørgeligt syn med mængder af nøgne birkestammer stikkende op. Det kunne forudses, at yderligere et areal ville gå ud, når vandstanden blev permanent højere, hvorfor også dette areal ønskedes ryddet. Desuden lå her et areal med rødgran, som jo ikke er en dansk art. Fra amtets side ønskede man yderligere en stor del af sumpen ryddet, så man fik et betydeligt engareal ned mod søen.
Rydning af sumpskov er ikke lige DN’s kop te, så DN mente, at denne bevoksning skulle skånes. Imidlertid kunne myndighederne ikke gennemføre projektet indenfor gældende love og bestemmelser, såfremt sumpskoven ikke blev erstattet af eng. Sagen endte med at halvdelen af bevoksningen blev fjernet, men dette dog uden DNs støtte. Til gengæld kan vi glæde os over, at den helt utilfredsstillende situation fra før 2003 er slut og en ny sø er skabt i det sydsjællandske landskab, til stor glæde for fuglene. På trods af myndighedernes firkantede håndtering, er søen i dag en stor succes med et meget stort antal ynglefugle. På af den korte tid som søen har eksisteret, er især søens bredder stadig under udvikling. Et bælte med forskellige arter rørsumpplanter langs søens kanter og flydeplanter på vandfladerne, er under etablering. Vandstanden er ligesom andre engsøer variabel i forhold til nedbør og årtid.

Foto fra Gødstrup Skov - klik her!

I en rapport fra Storstrøms Amt i oktober 2005 beskrives naturgenopretningen således: "I Gødstrup Sø ynglede i 2005 næsten alle de arter vandfugle, der kan forventes i en dansk sø. Bemærkelsesværdigt er det, at alle fire lappedykker-arter har ret store bestande. For Sortstrubet lappedykker var søen i 2005 den vigtigste østdanske ynglelokalitet. Gråstrubet lappedykker har ligeledes en stor bestand, om end antallet af par var noget lavere end i 2004. Søen har mange ynglende svømmeænder, hvoraf især skal fremhæves Atlingand og Skeand. Rørhøgen genindvandrede som ynglefugl på lokaliteten 2005, hvor der desuden etableredes flere kolonier af Hættemåge. For de fleste arter var ynglesucces gennemgående bedre end i 2004". Læs hele rapporten – klik her!


En lille flok Grågæs flyver henover søen

Af ynglefugle kan nævnes Lille lappedykker, Toppet lappedykker, Gråstrubet lappedykker, Sorthalset lappedykker, Grågæs, Gråand, Atlingand, Skeand, Taffeland, Troldand, Engsnarre, Blishøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Hættemåge og Rørhøg.
Uden for yngletiden tiltrækkes mange forskellige arter svømmeænder, vadefugle og rovfugle. Dette gælder f.eks. også den imporende store Havørn, som kan betragtes på afstand ved søen.

Af pattedyr kan nævnes en stor forekomst af harer på engarealerne og en stor bestand Rådyr, som om dagen holder til i den spredte træbevoksning. Desværre er der også et fremmedelement i form af mange undslupne mink i området, hvilket er et stort problem for en del af ynglefuglene, når disse glubske rovdyr forgriber sig på redens indhold. Minken stammer fra Nordamerika og den danske danske natur er slet ikke forberedt på dette rovdyr. På den nærtliggende jernbanestrækning og i de tilstødende træbevoksninger ses endvidere på Ræve og Hermelin.

Af padder forekommer der: Butsnudet frø, Skrubtudse, Grøn frø, Lille salamander.

På vandfladerne: Nøkkeroser, Vandaks, Billebo klaseskærm,Smalbladet Mærke,
På engene med spredt bevoksning: Elletræer, Pil, Dunbirk, Tjørn, Benved, Tagrør, Lysesiv, Engkabbeleje, Vorterod, Dunhammer, Lodden dueurt, Hulkravet kodriver.

Adgangsforhold:
Der er ikke noget offentligt stisystem rundt om hele søen, men der er i alt tre mulige adgange til søen:
1. Fra Gødstrup by er der en markvej ned til søen. Når man kommer ned til søen kan man gå lidt til venstre ca. 200m ad markveje og ca. 500 m til højre ad en markvej langs en grøft. Vejen enden blindt ved en indhegning.
2. Fra Ravnstrup kan man ad vejen ”Mosen 1-4” komme ganske tæt på søen. Men man må ikke køre i bilen de sidste 400 meter. Respektér venligst dette, af hensyn til de lokale beboere.
3. Markvejen ”Ravnstrupvej” gennem porsmosen


 Forside

 Mosen
   Højmosen
   Porsmosen
   Gødstrup Engsø
      Før genopretning
      Efter genopretning
      Gødstrup skov
      Gamle landkort
   Torpe mose

 Tilstand

 Naturgenopretning

 Henvisninger

 Foto fra mosen

 Landkort / Flyfoto

 Kontakt

mosenmosen




Denne side er beskyttet iflg. lov om ophavsret © Copyright. Webdesign og Foto : Rune Larsen. Mere om denne hjemmeside