mosen

Mosens kulturhistorie



 

Enmands tørvegrav

I området lige nord for Fensmark Skov kan man stadig se de såkaldte "enmandsgrave". Disse blev gravet af en mand, måske kun på en enkelt dag eller to, hvorefter vandet sandsynligvis er trængt ind fra siderne. Hullerne har sikkert været flere meter dybe, men er efter mange år tilvokset med sphagnum.

De ældste kendte tørvegrave er "enmandsgravene", som blev gravet før den mere industrielle tørvegravning startede.

I 1825 blev Holmegård Glasværk etableret syd for mosen, som med tiden blev en markant, travl og larmende industri i det ellers så stille sydsjællandske moselandskab. Glasværket udnyttede tørven frem til 1924 som brændsel til glasværkets produktion, og har sammen med den øvrige tørvegravning til andre formål, betydet store huller i den gamle højmoses overflade. Under anden verdenskrig blev tørvegravningen yderligere intensiveret, i det råstofhungrende land, som i mosen endnu en gang kunne finde livsnødvendige resurser. Der blev fjernet op til 30.000 tons om året eller svarende til årligt 24 millioner skærtørv og 4 millioner maskintørv. To hundrende personer var om sommeren beskæftiget med at skære tørv og efterbehandle det (røjle). Klide: http://runeberg.org/trap/3-2/0943.html 

I midten af 1950-erne stoppede tørvegravningen gradvist og i dag fremstår tørvegravene som åbne søer eller som sphagnumbevokset tørveskær med et rigt planter og dyreliv. 
 

Røjlerpiger på mosen
Tørven opmagasineres i store stakke ved glasværket
Tørven opmagasineres i store stakke ved glasværket
Røjlerpiger på højmosen. Tørven bliver stablet i såkaldte røjler. Ukendt alder på foto.

Tørven opmagasineres i store stakke ved glasværket. Ukendt alder på foto, men sandsynligvis fra før 1940.

Tørven opmagasineres i store stakke ved glasværket. Ukendt alder på foto, men sandsynligvis fra 1940 - 1950.

Kjeld Sandell har venligst stillet disse foto fra 1953 til rådighed for hjemmesiden. Kjeld ses som dreng i midten sammen med sin familie, det er morfar som graver. Tørvene blev gravet op med en hjerteformet spade, lagt på trillebøren og kørt op til røjling (tørring), som det ses på billederne udenom om tørvegraven. Når der efterhånden var gravet helt ned til 2-3 meters dybde, blev tørven kastet op, til andre som stod på kanten til tørvegraven. Det var ikke nemt, at gribe disse tørv som dreng, fortæller Kjeld Sandell, der har hjulpet sin morfar i mosen med tørvegravningen. Tørven var meget våd og glat, og derfor også både meget tung og svær, at holde fast på. For at forhindre vandet fra de omkringliggende tørvegrave i at trænge ind, blev der bevaret en 2 meter bred kant til næste tørvegrav. Efterhånden som der blev gravet nedad, blev tørven mere og mere våd, og til sidst måtte man opgive at grave på grund af indsivende vand. Når tørven var færdigrøjlet (tørret) blev den transporteret på hestevogn, men hesten fik en slags støvler på hovene, som var lavet af bildæk, for at den ikke skulle synke for dybt i den bløde tørvejord. Derefter gik vejen op ad den stejle bakke gennem Fensmark Skov til Fensmark by, hvor familien boede.

Tørvegravning
Copyright: Rune Larsen

Klik på foto - for større foto

Tørvegravning

 

Tørvegravning


Tørvegravning

 


Foto af linje 8 vejen

Foto af linje 8 vejen. Til højre lidt forneden skimtes omridset af  en  de ganle tipvogne, som blev brugt ved de nyligt afskårede tørv. Store arealer er neop opgravet i den højre side af fotoet. Sporene (skinnerne) kan ses dreje ind mod glasværket, hvor tørven blev forarbejdet.
I baggrunden af moseområdet fornemmer man den tidligere mere åbne moseoverflade uden den tætte bevoksning af birketræer. 

Ekstra stor foto ca. 1 MB (klik her!)

Glasværket

Flyfoto som postkort af Holmegaard Glasværk. Dette flyfoto er formodentligt fra omkring 1930. I baggrunden anes selve mosen med store åbne arealer, men tilgroningen langs skærene er allerede startet.

Copy af materiale fra Næstved Lokalhistoriske Arkiv. 

Æltemaskine

Pressemaskine 1908. Originalteksten til dette gamle foto er: "Den nye Pressemaskine på holmegaard Glasværks mose - 1908". Maskinen var dampdrevet og kunne presse tørven bedre og hurtigere end ved håndkraft. Tørven blev presset for at vride vand ud af tørven, men også fordi man fik et mere ensartet og kompakt produkt ud af tørven. Efter presningen blev tørven kørt til røjling (tørring) på markerne omkring mosen, f.eks. til det nuværende ældrecenter Røjleparken.

fra Næstved Lokalhistoriske Arkiv.

Gødstrup by

Flyfoto over Gødstrup by - 1957. Bagved byen mod nord-vest ses tydeligt Gødstrup Enghave og Porsmosen.

Daglejere

Daglejerarbejdere i Holmegaards Mose fra første verdenskrig.
Personerne på fotoet kommer fra en landarbejderhjem i Gelsted.

Fotoet er udlånt af Jesper Vang Hansen.

En mands grav

Enmandsgrav. Fotoet viser en såkaldt enmandsgrav, som var det en mand kunne nå at grave på en dag. Vandet sivede ret hurtigt ud fra siderne og fra bunden af hullet, og hullet har sandsynligvis været helt fyldt med vand dagen efter. Udgravningen af tørv i mosen til boligopvarmning startede for flere hundrede år siden.

Bjørnen

Bjørnen. Når den æltede tørv var lagt ud på marken blev den såkaldte "Bjørn" trukket henover tørben for inddele den i passende firkantede stykker. Fotoet er taget i 2005 på pladsen foran det daværende Holmegaard Park.


 Forside

 Mosen
   Højmosen
      Historie
   Porsmosen
   Gødstrup Engsø
   Torpe Mose

 Tilstand

 Naturgenopretning

 Henvisninger

 Foto fra mosen

 Landkort / Flyfoto

 Kontakt

mosenmosenmosen




Denne side er beskyttet iflg. lov om ophavsret © Copyright. Webdesign og Foto : Rune Larsen. Mere om denne hjemmeside