mosen

Kort om højmosen

For flere informationer, klik overskriften!

Fakta om mosen:
Holmegård højmose er Danmarks næststørste højmose på ca. 35 ha højmose, med ca. 300 ha skovbevokset tørvemose, som er resterne af en oprindelig ca. 700 ha højmose.
Mosen ejes af Holmegård Gods og Gisselfeldt Kloster.
Mosen ligger i Næstved kommune, dog med den nordligste del i Faxe kommune.
Den er fredet 1987 og i 2007.
Hele mosen er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og størstedelen af højmosen endvidere af EF-Habitatsdirektiv

Dannelse af højmose:

Området er skabt under i slutningen af sidste istid, hvor der dannedes en stor fladbundet sø, som gradvist blev bevokset med sphagnum. Højmosen er gennem flere tusind år dannet ved aflejring af sphagnumplanter, som efterhånden har skabt en hvælvet forhøjning i landskabet. Gradvist har mosen mistet forbindelsen til grundvandet og får kun tilført sit vand gennem nedbøren. Sphagnumplanterne (tørven) virker som en kæmpe svamp der tilbageholder vandet. I udkanten af højmosen, blandes højmosens sure vand med grundvandet i form af en omkringliggende zone, også kaldet laggzone. På de sure, næringsfattige og våde dele af højmosen opleves et meget specielt og spændende, men artsfattigt plante- og dyreliv. Kun ganske få planter og dyr er tilpasset livet på en højmose.
 
Kulturhistorien:
Omkring mosen bosatte sig nogle af de første mennesker efter istiden i Danmark, for at udnytte de gode jagtmuligheder ved søen. Det er sandsynligt at bosættelserne i starten har været midlertidige sommerbosættelser og i kolde perioder har stenaldermennesket vandret sydpå. Der er også gjort adskillige fund fra senere perioder, som f.eks. i Maglemosetiden. Hvor man blandt andet har fundet en af Europas ældste buer, men også mange andre ting af stor arkæologisk interesse er fundet.

Tørvegravningen:
Tørvegravningen har igennem historien præget mosen og først i små såkaldte enmandsgrave, hvor der blev gravet af enkelte personer. Senere blev tørvegravningen mere organiseret og i 1825, da Holmegård Glasværk blev grundlagt tog den industrielle tørvegravning rigtigt fat. Gradvist blev tørven dog erstattet af andre energiformer, men i 2 verdenskrig blev tørvegravningen dog genoptaget i stort omfang. Efter krigen ophørte gravningen og i midten af 1950´erne ophørte gravningen helt

Plantesamfund:
På de bedst bevarende dele af højmosen træffer man først og fremmest forskellige arter af Sphagnum (Tørvemosser), som udgør et sammenhængende underlag. Derudover træffer man Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng, Tranebær, Kæruld, Hvid Næbfrø og Soldug. I de mere næringsrige dele af mosen gror der Porse, Hvas Avneknippe, Blåtop og Birk.

Dyrelivet:
Fuglelivet i de åbne dele af højmosen er ikke særligt mangfoldigt, måske hører man i det fjerne en Skovpiber, Løvsanger eller en Løvsanger. Især midt på sommeren er der stille på højmosen, men hvis er heldig kan man til gengæld få nogle særlige oplevelser når Ravnen krydser i over moseflader eller Havørnen kredser højt oppe. Man kan også undertiden høre Rørdrummens dybe pauken. Også den Blå kærhøg træffes i træktiden og Rørhøgen yngler hvert år på mosen. I nogle af de åbne søer træffes ynglende Knopsvane, Grønbenet Rørhøne og Gråænde. I de mere bevoksede dele af mosen møder man mange forskellige slags fugle, som f.eks. Isfugle, Halemejse og Lille Flagspætte.
Man kan opleve et rigt krybdyreliv med et utal af især Skovfirben, Hugorme, Snoge og Stålorme. Af padder kan nævnes Springfrø, Butsnudet frø, Grøn frø, Spidssnudet frø og både Lille og Stor Vandsalamander.  
Mosen er kendt for et rigt insektliv med mange forskellige arter sommerfugle, guldsmede, biller og vandinsekter. Af sommerfugle som er specielt tilknyttet mose, kan nævnes flere sjældne arter som f.eks. Iris, Moseblåfugl og Moseperlesommerfugl. 
På stierne i godt vejr ser man ofte Grøn Sandspringer, selv den egentligt slet ikke hører til på en mose. I de mange vandhuller lever der en varieret bestand af vandbiller og den store Rovedderkop (Dolomedes fimbriatus) træffes på den våde tørveoverflade.

Fredning og naturgenopretning:
Den første fredning i 1987 sikrede mosen mod tørvegravning, som der dog forlængst var ophørt kort efter 2. verdenskrig. Desværre sikrede fredningen ikke mod fortsat afvandning af mosen og derfor fik denne fredning stort set kun symbolsk betydning.  I 2007 blev fredningen revideret af en ny fredning som sikrede en modrerat vandstandsstigning. Fredningsarealet blev udvidet mod nord (Tyvkrogen og Broksø) og generelt rundt om hele mosen af ærkaologiske årsager.

Adgangsforhold:
Man kommer nemmest til mosen fra Holmegaard Glasværk eller fra Fensmark Skov. 

Ved Fensmark Skov er den en lille P-plads, hvorfra man kommer direkte til mosen ad stien, som deler sig i to. Hvis man går ligeud kommer man ned i den centrale del af mosen ved udsigtstårnet. Går man til venstre kommer man til den østlige del af mosen. Der ca. 500 meter ned til mosen.  Se på Google-map

Ved glasværket kan man parkere på den store p-plads ved det tidligere oplevelsescenter. Herfra går turen rundt om glasværket og man kommer hurtigt ud på linje-8 vejen. Går man mod vest kommer man direkte til udsigtstårnet og går man mod øst kommer man til den mere bevokset del af mosen.



 Forside

 Mosen
   Højmosen
      Historie
   Porsmosen
   Gødstrup Engsø
   Torpe Mose

 Tilstand

 Naturgenopretning

 Henvisninger

 Foto fra mosen

 Landkort / Flyfoto

 Kontakt

mosen
mosen




Denne side er beskyttet iflg. lov om ophavsret © Copyright. Webdesign og Foto : Rune Larsen. Mere om denne hjemmeside