Du er her Forsiden Registrering Rapport om Gødstrup Enghave

Gødstrup Enghave.
 

Gødstrup Enghave er betegnelsen på de arealer, der ligger l den Østligste del af Porsmose (de store engstrækninger, der ligger langs med Suså mellem Holmegårds mose og Hesede skov). Gødstrup Enghave - eller Gødstrup mose som lokaliteten ofte kaldes - indgår som en naturlig del af Porsmose, men er mere lavtliggende end den Øvrige del af Porsmose. Af hensyn til muligheden for at udnytte området i den landbrugsmæssige drift er det derfor nødvendigt, at pumpe vand væk fra Enghaven. Et afvandingssystem  (med tilhørende pumpe) blev etableret i begyndelsen af 1950erne, og siden da er der mere eller mindre konstant blevet pumpet vand væk fra området for at holde bunden tilstrækkelig tør.
Efter perioder med meget nedbør dannes stadigvæk midlertidige, lavvandede   oversvømmelser    og søer i Enghaven, men som regel forsvinder det meste af vandet efter ret kort tids pumpevirksomhed. Undtagelser fra dette normale mønster var nogle År omkring 1980, hvor flere meget snerige vintre medførte, at det meste af Enghaven omdannedes til en regulær sø i de efterfølgende forår. igen i vinteren 1993/94 var Gødstrup Enghave genstand for omfattende oversvømmelser, og det er situationen i foråret 1994, der skal omtales nærmere her.

SITUATIONEN I 1994
Sensommeren og efteråret 1993 var meget regnfuldt, og det medførte, at der allerede fra en gang i september blev dannet en stor lavvandet sø i Gødstrup
Enghave. Vinterens betydelige regnmængder resulterede i en forøgelse af søens vanddybde og -areal. I marts 1994, hvor søen havde sin største udstrækning, dækkede den at areal på 40-50 ha (se kortet), og var altså en - efter sydøstdanske forhold - ret stor sø.
De vanddækkede arealer bestod at græsmarker samt af braklagte områder, der Ikke har været anvendt i de senere år. Desuden stod en del pilekrat helt eller delvis under vand, og det samme var tilfældet for nogle småbevoksninger af el og birk. Søen var som helhed lavvandet, på det dybeste sted dog omkring 2 meters vanddybde eller lidt mere. Bredvegetation i form af tagrør m.v. var der i sagens natur Ikke meget af ved den ny- etablerede sø. De små rørskove, der l de senere år er vokset op på de uudnyttede arealer, var næsten forsvundet som følge af oversvømmelsen. En del pilekrat henlå som småøer og holme i søen.

FUGLENE
Nyskabte, lavvandede søer Inde- holder ofte fine fødemuligheder for en lang række fuglearter, og fuglene fandt hurtigt frem til den nye sø i Gødstrup Enghave. I løbet af vinteren og det tidlige forår rastede en hel del vandfugle i søen. Primært knopsvane, sangsvane, gråand, troldand og blishøne. Ikke i de store mængder, men alligevel nok til at gøre området til en interessant lokalitet at besøge. i det tidlige forår Indfandt der sig flere forskellige arter af svømmeænder.
 
 
 

Tab. I. Omtrentlige bestande af ynglende vandfugle l Gødstrup Enghave i 1994.
 
 
 

Med spænding blev det imødeset i hvor stort omfang søen ville "overleve" frem til ynglesæsonens start. Fra tre tidligere år med store oversvømmelser på lokaliteten (1978, 1979, 1981) var det kendt, at søen havde en nærmest magnetisk tiltræknings- kraft på ynglende vandfugle. Som helhed klarede søen sig godt   gennem     forårsmånederne. Der blev i denne periode Ikke pumpet vand væk fra mosen, men den naturlige fordampning og afstrømning medførte, at vand- standen og dermed det vanddækkede areal blev  indskrænket. Ved udgangen af maj måned var søen dog fortsat på mere end 30 ha.
Det samfund af ynglefugle, der blev etableret i mosen i løbet af foråret, overgik alle for- ventninger. Gråstrubet lappedykker er en art, der er kendt for   at   opsøge     nyetablerede, lavvandede søer, og på baggrund af erfaringerne fra Arene omkring 1980 forventedes det, at der ville indfinde sig en ynglebestand af en pæn størrelse. Det må siges at være tilfældet, idet mindst 17-19 par Gråstrubede lappedykkere gjorde yng- leforsøg. Det blev således en af lokalitetens karakterfugle. også vore tre andre lappedyk- kerarter holdt til l søen. Toppet    lappedykker    og    Lille lappedykker ynglede med enkelte par,   og   et   par     Sorthalsede lappedykkere holdt til l slutningen af maj; om de har gjort yngleforsøg er uvist. Mange andre fuglearter ynglede, heraf flere med adskillige par. Det sandsynlige antal ynglepar hos de arter, der var knyttet til søen, fremgår af tabel I.

INDGREBENE
Som før nævnt kom søen i Gødstrup Enghave gennem forårsmånederne med tilfredsstillende vandstand. omkring 25.maj bekendtgjorde    pumpelauget imidlertid, at man så hurtigt som muligt ville forsøge at pumpe vandet væk fra mosen, idet man ønskede at gøre brug af græsningsarealerne. En tørlægning af søen på dette tidspunkt ville være meget kritisk for de mange ynglefugle, Idet kun de tidligst ynglende par ville kunne få unger p& vingerne. Langt hovedparten af fuglene ville få spoleret årets ynglesæson, idet en tørlægning ville medføre, at ynglen (æg og unger) ville blive ødelagt. Vi rettede derfor henvendelse til Landskabskontoret l Storstrøms amt, og bad amtet om at under- søge, hvorvidt ejerne og pumpelauget kunne overtales til at vente med at pumpe vand væk fra søen indtil årets ynglesæson var overstået.
Amtet gik ind i sagen, og appellerede    til   ejerne (Ravnstrup-Gødstrup    pumpelaug    og Gisselfeld Kloster) om at ud- sætte pumpningen. Fra amtets side tilbød man ejerne at være behjælpelig med at finde erstatningsarealer, såfremt oversvømmelsen gav problemer med at få kreaturerne på græs. Henvendelsen hjalp Ikke. I løbet af juni konstateredes forskellige tiltag.
1) 17.juni var der på et engareal ved den nordlige del af oversvømmelsen gravet en grøft mellem søen og en eksisterende afvandingskanal. Den nye grøft medførte, at denne del af søen blev tømt for vand i løbet af ganske få dage. Grøften var gravet l en fersk eng, og vi mente derfor, at anlæggelsen var l strid med Naturbeskyttelsesloven. Det gav amtet os medhold i, og i brev af 23/6 meddeler   Storstrøms   amt   ejeren (Gisselfeld Kloster) at der er tale om et ulovligt indgreb, og man påbyder ejeren at retablere engen indenfor 14 dage. På det tidspunkt var vandet dog forlængst strømmet væk fra engen gennem  den ulovlig anlagte grøft.
2) 26.juni var en gravemaskine igang med at uddybe den eksisterende afvandingskanal mellem Gødstrup Enghave og Suså.
3) i sidste tredjedel af juni blev pumpen startet, og søens tilbageværende   vandstand    (og areal) indskrænkede relativt hurtigt. 8.juli var der stadigvæk en del vand (og mange fugle) tilbage i mosen, men vandfladen reduceredes for hver dag der gik.
Slutresultatet blev således noget der lignede det, vi på forhånd havde frygtet. For mange fugle blev ynglesæsonen spoleret, idet årets unger ikke nåede at blive opfostret før biotopen blev Ødelagt. Lyspunktet er dog, at tørlægningen skete på et så sent tidspunkt, at ynglen hos en hel del par nåede at blive reddet (kom på vingerne).

FREMTIDEN
Naturvenner må undre sig over, at ejerne af de oversvømmede arealer i den grad har insisteret på, at få området tørlagt. Som nævnt har en meget stor del af  området alligevel henligget som brak l de senere år, og amtet havde tilbudt at anvise alternative     græsningsmuligheder for de landmænd,   der havde behov for det. Det virker derfor som en principsag,  at ejerne absolut VIL have    området tørt. Uforståeligt, når man ser hvilken fremragende    naturlokalitet mosen kan udvikle sig til. Og måske endnu mere uforståeligt når man tænker på, at det hvert år koster pumpelauget omkring 50.000 kr (afskrivning, vedligeholdelse, el) at holde disse marginale områder fri for vand.
Søen i Gødstrup Enghave burde selvfølgelig gøres til en permanent naturlokalitet. Den kunne passende blive til det første store naturgenopretningsprojekt i Storstrøms amt. Årets erfaringer viser, at der med enkle midler ville kunne skabes en fremragende fuglelokalitet i et område, der alligevel Ikke har nogen reel landbrugsmæssig betydning.
Allerede efter de tilsvarende oversvømmelser i 1978/ 1979 og 1981 blev amtet opfordret til at man undersøgte mulighederne for at genskabe området som en permanent, lavvandet sø. I Iøbet af de senere år har DOF/Storstrøm gentagne gange peget på området som et oplagt mål for  naturgenopretning. Amtet har da også medtaget Gødstrup Enghave i et katalog over eventuelle naturgenopretningsprojekter. Men konkret handling er det desværre ikke blevet til endnu.
I forbindelse med dette års oversvømmelse har amtet imidlertid foreslået ejerne, at man drøfter   mulighederne   for    et fremtidigt, vedvarende stop af pumpevirksomheden, således at området kan blive genskabt som permanent vådområde. Fremtiden må vise, om der opnåes enighed om det. I mellemtiden kan fugleinteresserede og andre natur- venner ærgre sig over, at et af amtets   bedste   vådområder    er blevet ødelagt til ingen verdens nytte.
   

Hans Erik Jørgensen