mosen

Mosens tilstand         (Der arbejdes på denne side - beklager!)

Tørvegravning

I gennem mange generationer er der blevet gravet tørv i mosen først og fremmest til glasværket, men også til andre lokale virksomheder og til opvarmning af private boliger. Til en almindelig husstand skulle der bruges ca.4 tons tørv i tørvægt til et enkelt landhus. Omkring 1920 blev tørvegravningen til glasværket opgivet, men tørvegravningen fortsatte dog til andre formål. I perioden 1940-1945 blev tørvegravningen genoptaget i stort omfang. Efter krigen blev tørvegravningen atter stoppet og endeligt standset gradvist i løbet af 1950'erne. Læs mere om tørvegravningen! De mange tørvegrave er i dag helt eller delvist fyldt med vand. Mens andre tørvegrave som er mere overfladisk gravet, er helt tilgroet med sphagnum eller buske/træer. Tørvegravningen har ødelagt størstedelen af mosens oprindelige højmosestruktur især i den østlige del, men heldigvis har mosen genetableret sig mange steder. I den vestlige del af mosen har tørvegravningen været  mindre intens, så derfor finder man den mest oprindelige højmose i dette område.

Studemose
En nyligt gravet kanal til afledning af vand i Studemose 1999.

   

Dræning

I mosen og i hele det omkringliggende landskab er der drænet vand ved gravning af grøfter og kanaler. Formålet med dræningen har tidligere været at sikre tørvegravningen. Efter ophør af tørvegravningen tjener den nuværende dræning, at tørlægge engområder omkring mosen, som for mange år siden er inddraget til landbrug og skovbrug. Desværre er denne trussel mod mosen stadig aktuel. Fredningen fra 1985 sikrer de centrale dele af højmosen mod dræning, men ikke i området udenfor, derfor fortsætter afvandingen og den nye fredning af 2009 har desværre endnu ikke den store virkning. Også selv om der er ryddet meget store arealer for træer og foretaget mindre tiltag for at tilbageholde vandet. Den nye fredning har hævet vandstanden meget lidt i helt begrænsede centrale dele af mosen.

Næringstilførsel

Mosen påvirkes  af næringstilførsel, som er en stor trussel imod højmosen, fra forskellige klider. Næring er det rene gift for en højmose og kvæler på sigt højmosens særlige natur, hvis ikke det ophører.
Igennem de centrale
dele af mosen løber der næringsrigt vand som kommer sydfra (Fensmark og opland) og derfor kan man se et bælte af mosen, hvor tagrør og piletræer trives. Nye initiativer på Glasværks-engen, i form af frilægning af rør, har begrænset belastningen, men slet ikke fjernet dette problem
Landbruget og skovbrug som er tilstødende til mosen belaster også mosen med tilførsel af f.eks. kvælstof. Dette gælder særligt minkfarme og svindestalde, men også gødning på markerne som har afløb til mosen udgør et stort problem.
Fodring af ænder i de vandfyldte tørvegrave har tidligere (indtil den nye frening) udgjort et stort problem i form af unødig tilførsel af næring til søer og dermed også til mosen generelt.
Baggrundsbelastning af luftbåren kvælstof fra fjerntliggende områder er den fjerde kilde til næringstilførsel. Miljøministeriet  har anbragt en måleenhed i mosen som løbende registrerer den påvirkning.
           

Jagt

Jagten på fugle og det gælder især opdrættede fasaner/ænder har i mange år været meget intensiv på højmosen. Før den nye fredning udgjorde fuglejagten, især andejagten et stort problem (se ovenfor). Den nye fredning har forbudt jagt, fodring og opdræt på fugle i det fredet område, så dermed er dette problem løst for den del af mosen der er fredet.
Imidlertid er der fortsat stor jagt på fugle lige udenfor den fredet del af højmosen og forstyrelser på grund af jagten opleves stadig. F.eks. foretages jagt på krager tæt på tranernes yngleområde i yngletiden i Porsmosen. Kragerne anses af jægerne som et problem på grund af fasanopdræt. Der foregår ligeledes en fangst med fælder på såkaldt "skadeforvoldende dyr" ved de mange opdræt af fasaner. Desværre dræbes et ukendt antal af andre dyr, dette kunne f.eks. være den fredet Skovmår, som er blevet fristes at de mange fasaner i indhegningen. Der har ligeledes været en hel unødig bekæmpelse af rovfugle (selv om de var fredet), fordi de også blev fristet af de nemme byttedyr ved opdræt af fasaner.
Der må fortsat jages råvildt og kronvildt i hele mosen. 

Den indirekte jagtpåvirkning af mosen er dog langt det største problem, fordi de økonomiske interesser fra lodsejere og godser vejer tungt, når der foreslås nye fredninger eller naturgenopretningsprojekter. Efter at bestanden af kronvildt er forøget kraftigt, er problemet blevet endnu mere aktuelt. Dette medfører at nye tiltag til gavn for mosens natur, helt standses eller ofte må reduceres meget kraftigt. Dette skyldes at der rejses meget store krav om erstatninger, hvis nye tiltag begrænser jagtmulighederne.
Ved revisionen af fredningen i 2009 blev dette hensyn til de økonomiske jagtinteresser helt afgørende for fredningen. Fredningsnævnet afviste helt biologer og Danmarks Naturfrednings forslag til fredning, men tvang derimod et betydeligt mindre omfattende igennem. Også ved et naturgenopretningsprojekt i den nærliggende Torpe mose blev dette i 2013 resultatet da hensynet til jagt på kronvildtet vejende tungere end hensynet til nye tiltrængte initiativer, som kunne have forbedret naturtilstanden i mosen. 

Invasive planter

Bjørneklo er et problem på Porsmosen, omkring glasværket, enkelte steder på linje-8 vejen, ved skydebanen (Fensmark skov), ved Broksø enge og Gødtrup Egskov. 

Rød Hestehov er udbredt langs de fleste vandløb i hele moseområdet. 

Prædation af Mink

Undslupne Mink forekommer ved Gødstrup Sø og i Porsmosen.

Beplantning

Den vestlige del af Porsemose (Studemose) er tilplantet med energipil. Beplantningen udgør et problem for blandt andet Mosehornugle og Engsnarre, som kun trives på åbne moseflader.


Trafikplaner

Den mest aktuelle mod mosens natur trussel er planerne om en motorvej mellem Næstved og Rønnede. Læs mere her!



 Forside

 Mosen

 Tilstand
   Motorvejsprojekt

 Naturgenopretning

 Henvisninger

 Foto fra mosen

 Landkort / Flyfoto

 Kontakt

mosen
mosen




Denne side er beskyttet iflg. lov om ophavsret © Copyright. Webdesign og Foto : Rune Larsen. Mere om denne hjemmeside