Indgang Fensmark skov    (Blå rute - klik på pil)

    pil
indgangen til Holmegårds mose
Stien fører videre til mosenNæste foto



- Velkommen til indgangen ved Fensmark skov

- Sommerfugle i skovkanten

- Oversigt

- Landkort over hele mosen - Landkort over blå rute



Indgangen ved Fensmark skov: Fra P-pladsen Fensmark skov går du på stien lige ned ad bakken og fortsætter fordi det store bøgetræ, hvor vejen deler sig i to, en vej til venstre og en vej ligeud. Du fortsætter bare ligeud.

800m. Du forlader nu skoven og stien fører dig nu gennem overgangen mellem skov og mose.  Man kalder dette område for laggzonen.
 Her trives ikke de almindelige skovtræer, det er for vådt hernede i sumpen. Laggzonen er et smalt bælte som omkranser rundt om hele højmosen, eller rettere sagt, sådan burde det være. Men forskellige indgreb i mosens naturlige konstruktion, først og fremmest på grund af tørvegravningen, har reduceret laggzonen flere steder til en kanal, som løber rundt om mosen. I dette bælte vokser mest Rødel (elletræer), men her ses også Hassel, Birk, Pil og Tørst.
Flere steder vokser desuden Porse, som ved udgangen af mosen ved Westphalerskæret (sidste del af blå rute), der godt tåler at stå i vand i perioder. Biodiversiteten i området omkring skovkanten, laggzonen og mosekanten, er her større end ude på midten af mosen, fordi mange af skovens planter og dyr også forekommer i overgangen mellem mose og skov. 
200m Du kommer nu derefter til et stort egetræ der skråner skævt henover stien og videre fremme åbner landskabet sig. Du har på din højre hånd udsigt til glasværkets skorsten, et uundværligt "fyrtårn" i mosen, hvis man har tabt orienteringen. På din venstre hånd kan du ser ind over højmosen og langt i det fjerne to vindmøller. Det høje saftige grønne græs er Blåtop, som dækker store dele af mosen.
400m Her ude på første del af højmosen står der nogle enkelte egetræer, som har fået lov til at blive på trods af mange års naturpleje. Men de er blevet skånet fordi egetræer sjældent udgør noget problem ved frøspredning i højmoser og de skaber også et godt perspektivvirkning for mosegæsten. Træerne udgør også hvilepladser for fugle, og sommerfuglene nyder også godt at træerne som giver lidt læ. Klik på blå pil øverst til højre for at fortsætte!



Sommerfugle i skovkanten. Her i overgangen mellem Fensmark skov og Klosterskæret ser man midt på sommeren mange blomster som sommerfuglene tiltrækkes af. Det gælder f.eks. tidsler, Angelik, Hjortetrøst og Tørstetræ. Derfor kan være heldig at se de store farvestrålende sommerfugle Admiral, Kejserkåbe og Iris.

Kejserkåbe Amiral
Iris
Kejserkåbe, Admiral og Iris

Kejserkåben: ægget lægges i furer på træstammer eller mellem græs og blade i skovbunden. Larven klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig. Efter overvintring lever larven på viol. Forpupning på træstammer og i krat.
Iris: Iris overvintrer som lille larve. Larven vokser hurtigt i løbet af forsommeren for at forpuppe sig medio eller ultimo juni. Sommerfuglen klækkes medio juli. Flyver omkring de høje bøge og egetræer i kanten mellem Fensmark skov og Klosterskæret. Undertiden møder man den siddende midt på stien, hvor den suger mineraler fra jorden. Bliver også tiltrukket af urin og ekskrementer.
Æglægning foregår på forskellige pilearter. Forpupning hængende på undersiden af et pileblad.
Admiral: Admiralen overvintrer ikke i Danmark. Den trækker i stedet mod syd i perioden august-oktober og ender med lidt held syd for Alperne, hvor æglægning finder sted kort tid efter. Om foråret trækker de nye generationer nordover og ankommer til os i maj-juni.
(Kilde: 18 og 24)