pil  

Klosterskæret

    pil


En lille bro fører vandløbetNæste foto





- Klosterskæret

- Skovfirbenet

- Enmandsgrave

- Lyse-siv

- Landkort over hele mosen - Landkort over blå rute

- Oversigt



Klosterskæret.
En lille bro fører over noget vand som især i vinterhalvåret leder vand fra skoven ud i mosen. Hvorfra navnet "Klosterskær" kommer fra vides ikke, men måske har den del af mosen forsynet et lokalt kloster med tørv til brændsel.
Her i Klosterskæret ser man midt på sommeren mange blomster som sommerfuglene tiltrækkes af. det gælder f.eks. tidsler, Angelik og Hjortetrøst. Her i Klosterskæret ser man midt på sommeren mange blomster som sommerfuglene tiltrækkes af. det gælder f.eks. tidsler, Angelik og Hjortetrøst.

200m Efter du nu er kommet ud af skoven (og laggzonen) kan du nu se udsigtstårnet til højre foran Pladderskæret med en del visne birketræer i baggrunden.
400m Blå rute fortsætter mod venstre, men man kan også gå mod højre for at besøge udsigtstårnet (klik på blå pil til højre for at fortsætte) og bagefter vende tilbage på blå rute.
Hvis du vil springe udsigtstårnet over og fortsætte på blå rute - klik her!

Hvis man springer udsigtstårnet over og vil fortsætte ad blå rute,
kommer du nu på omtrent midten af højmosen. På venstre hånd er højmosen og her hersker den grønne Blåtop og Hedelyngen. Indimellem ses buske med Mosebøllebær, undertiden forveksles den med Blåbær, men den findes ikke i Holmegårds mose. En anekdote fra det gamle Fensmark fortæller at børn undertiden forsøgte at sælge mosebøllebær som blåbær.
Ligefrem ser du direkte mod vest og to vindmøller ses i horisonten.
Til højre har de små Dunbirk overtaget skæret, men indimellem birken gemmer sig små lommer med sphagnum og højmoseplanter.
Måske har du bemærket at vi omtaler de forskellige dele af mosen med udtrykket "skær" og ikke som man ellers gør på andre moser med begrebet "kær". Denne tradition skyldes af Holmegårds mose allerede for mange år siden er blevet inddelt i nøje afgrænsede områder når der skulle skæres tørv. Der er ca. 100 forskellige skær, som mosaik med hver sin historie og hver sin biologi.
700m Du er nu kommer til Grevskæret - klik på blå pil foroven til højre hvis du vil fortsætte!



Skovfirbenet som man også kalder for Almindelig firben, ser man jævnligt mange steder i mosen, ofte ligger den i solen for at slikke solskin. Ligesom andre krybdyr er den helt afhængig af varmen og først ved en kropstemperatur på mindst 25 grader kan den begynde at fange føde. Man kommer sjældent tæt på firbenet og straks er de væk, hvis man kommer gående. Og de har også god grund til at passe på for der er mange dyr i mosen, som tilstræber det lille firben, det gælder f.eks. Hugorm, Ræv, Fasan, Tårnfalk og Musvåge. 


Skovfirben
Et Skovfirben soler sig 
Flere foto

Firbenet lever af insekter og smådyr. Den føder sine unger i midten af sommeren, i gennemsnit føder den 5-7 unger og de små unger måler kun 2 cm.
Kilde 04
Markfirbenet finder man ikke i mosen, fordi den foretrækker mere tørre og varme biotoper.


Enmandsgrave: I området lige nord for Fensmark Skov kan man stadig se resterne af de såkaldte "enmandsgrave", undertiden  også kaldet for "Kristian den fjerde grave", som blev gravet før den mere industrielle tørvegravning startede. Disse blev gravet af en mand, måske kun på en enkelt dag eller to, hvorefter vandet sandsynligvis er trængt ind fra siderne. Hullerne har sikkert været flere meter dybe, men er efter mange år tilgroet. De ældste kendte tørvegrave er "enmandsgravene", som blev gravet før den mere industrielle tørvegravning startede.

Enmandstørvegrav
Enmandstørvegrav. Klosterskæret ses i baggrunden. Fotoet er fra 2002



Lyse-siv er én plante som man måske ikke lige synes virke så interessant, men der er faktisk meget at fortælle om dette siv, som står næsten hele året frisk grønt. Dyrene går udenom dette siv og da det ikke græsses ned kan det hurtigt sprede sig i et moseområde, hvor der ikke er for surt. Navnet Lyse-siv kommer fra gammel tid, før man havde petroleumslamper, og stearin lys var for dyre for fattigfolk, så brugte man det inderste på marven der kunne bruges som væge i lys. Vægen er meget skrøbelig så man kan med fordel lagde en stribe af det grønne blive siddende for at stive vægen af.

Lysesiv Ild i lysesiv
Sivbåd Sivbåd


Man lagde vægen fra stænglen i en lille skål af ler, muslingeskal eller hvad man havde, heri hældte man lidt olie, tran eller fedt. Sidst på sommeren er stænglerne bedst og hvis man er lidt fingernem så kan flette en lille båd eller et lille julehjerte. Kilde 06-07
Andre steder i mosen finder man Sø-kogleaks, som anvendtes til fletning af sivsko, måtter, tasker m.m.