pil  

Westerphalerskæret

    pil
Westphalerskær
Tilbage til Fensmark skov og Westphalerskæret - sensommerNæste foto




- Westphalerskæret

- Frø i mosen

- Urter til kryddersnaps

- Stor Rovedderkop - Dolomedes

- Landkort over hele mosen - Landkort over blå rute

- Oversigt



Westphalerskæret: Du nærmer dig nu Westphalerskæret, hvor vejen drejer til højre. I skæret mellem mosen og skoven vokser en tæt bestand af Porseblandet med lidt pilekrat.
Navnet westphaler hentyder til tørvegravertiden, hvor indvandrere fra Tyskland rejste hertil for at arbejde med tørvegravning. På grund af vanskeligheder med at afvande mosen effektivt, var det kun den øverste del af tørvelaget, som man kunne grave i disse år, og som skæretørv blev det meget løs og dårlig tørv ud af det. Man indskrev derfor i 1858 de første wetphalere, der var specialister i tørvegravning. De fremstillede de første æltetørv, idet tørvemassen blev æltet med vand på et gulv af træ, og man fik betydelig fastere og tungere tørv. En del gamle tørvegrave bærer endnu betegnelsen "Westphalerskær", og de har været gravet i dette tidsrum, dvs. 1858-87, da fremstillingen af æltetørv foreløbig blev standset (Kilde 01)
Westfalerne gravede tørvemassen op og kastede den i nogle lange trækasser. Tørvemassen blev tilsat vand, og blandingen blev æltet med benene. Derfor havde de nogle særlige langskaftede støvler på. Fra en mundtlig kilde ved vi, at støvlerne var forsynede med nogle brædder, nedenunder sålen. Vedkommende mente dog, at det var træsko og ikke støvler, de havde på. Westfalerne var nogle rigtige morakkere. De startede klokken 3 om morgenen og blev ved til klokken 8 aften. Danskerne arbejdede normalt fra klokken 4 morgen til 7 aften, men westfalerne skulle tjene nogle penge, og så hurtigst muligt hjem til familien igen. Sct. Hansdag var de færdige. Kun nogle enkelte blev tilbage og sørgede for røjlingen, som de selv tog sig af. Der var bygget et bindingsværkshus til dem, hvor de boede, og hvor de fik deres kost for en fastsat betaling. (Kilde 02)
100m. Vejen går nu op fra mosen til Fensmark skov. Klik på blå pil øverst til højre.


Frø i mosen: I mosen kan man se fire forskellige arter frøer Springfrø, Grøn frø, Spidssnudet og Butsnudet frø. Som det ses på nedenstående foto er farvevariationen meget stor, men farveforskellene er desværre ikke nogen sikker metode til at artsbestemme arterne, dog kan man sige at de grønne farver er forbeholdt Grøn frø og de næsten orangebrune farver ofte er springfrøen. For sikker artsbestemmelse henvises til f.eks. Naturbasen  Springfrøen er den mest sjældne art, som kun lever på de sydlige dele af øerne. Den ikke har ikke sit navn uden grund, idet den kan springe næsten 2 meter. I Westphalerskæret høres ofte i foråret højlydt, især den grønne frøs kvækken, men temperaturen i mosen er ofte ganske kølig i det tidlige forår. Mosen holder på kulden et stykke hen på foråret, så det er ikke her at man hører frøernes kvækken først.
Mange dyr i mosen har frø på menuen, f.eks. Fiskehejren, Rørhøgen, Snogen og Hugormen.
Frø Frø
Grøn frø Butsnudet frø
1. Springfrø - 2. Spidssnudet frø - 3. Grøn frø - 4. Butsnudet frø



Urter til kryddersnaps: Her omkring Westphalerskæret finder man nemt både Porse, Mosebøllebuske, Tranebær og Revling, hvis man går lidt ned ad stien til højre mod vest, langs med skovkanten. Generelt er det bedste tidspunkt at samle bær til sin kryddersnaps om sensommeren eller efteråret, bortset fra Porsen som med fordel skal plukkes om foråret, mens bladene er lysegrønne og friske.
Kryddersnaps Kryddersnaps

Lyngblomster: Pluk ca. 2,5 dl. Lyngblomster. Lad den trække i en uge, filtreres og smages til.
Revling: Pluk 2,5 dl. Revling. Lad den trække i seks måneder, filtreres og lagres i en måned derefter smages den til.
Tranebær: Pluk 2,5 dl. Tranebær og kom dem i fryseren nogle dage. Lad den trække i fem uger, filtreres og smages til, vinder ved lagring.
Porse: Kom ca. 2,5 dl. Friske porseblade i et syltetøjsglas. Lad den trække i to uger, filtreres og smages til.
Mosebøllebær: Pluk ½ l. Mosebøllebær. Lad den trække i fem måneder, filtreres og smages til, kan sødes med lidt akaciehonning.
Birk: 2 dl. Friske birke knopper eller spæde lysegrønne blade. Lad den trække i 8 dage, filtreres og smages til. Snapsen kan lagres.
Pil: Tag et syltetøjsglas og fyld det halvt op med tynde grene (ca. 10 cm.) og blade af pil. Lad det trække i tre måneder, filtreres og smages til, vinder ved lagring
Mynte: Kom 2,5 dl. friske Mynteblade. Lad den trække i en uge, filtreres og smages til, planten er nem at dyrke i haven.



Stor rovedderkop: Ofte også kaldt for Dolomedes som er det latinske slægtnavn. Man siger at det Danmarks største edderkop, måske mangler den lige et par mm i benlængde i forhold til den store Hus edderkop, men tilgengæld har Stor rovedderkop kraftigere ben og krop. Den kendes let fra andre edderkop ved sine tydelige hvide striber på forkrop og bagkrop. Unge individer har også de to striber, men farven er generelt mere grøn.      
Dolomedes Dolomedes
1. Stor rovedderop spinder et ammespind hvori ynglen udklækkes. Hunnen vogter over stedet indtil ungerne forlader spindet.
2. Den bevæger sig let og hurtigt henover vandoverfladen på jagt efter bytte dyr

Noget der gør denne edderkop særlig er dens evne til at bevæge sig både på land, undervandoverfladen og henover vandoverfladen som en skøjteløber. Den lever af mange forskellige insekter, men det er iagttaget at den kan fange haletudser og små hundestejler. Som en af de eneste danske edderkopper kan den bide så hårdt med dens kindbakker, at den kan stikke mennesker. Bidet eller stikket gør ondt og skulle efter sigende, føles som et hvepsestik. Der findes to forskellige arter af Stor rovedderkop i Danmark, men i Holmegårds er kun fundet Dolomedes fimbriatus.