 |
Fensmark Skov |
 |
Fensmark Skov
- Udgangen ved Fensmark skov vest:
- Træerne i mosen
Udgangen ved Fensmark skov vest: Du står nu ved udgangen fra mosen til Fensmark skov og går igennem laggzonen ligesom du gjorde ved indgangen til mosen.
100m. På den venstre hånd kan du, hvis du er på stedet omkring august måned, være heldig at se en lille lysning med Hjortetrøst i blomst. Her flyver ofte Kejserkåber, Nældens Takvinge, Påfugleøje og andre sommerfugle rundt.
200m. Men inden du helt forlader mosen helt og er gået lidt op ad bakken i skoven, så bør du kaste et blik tilbage for at se ned ad bakken mod mosen. Her kan man forstille sig, hvordan hele landskabet har set ud i jægerstenalderen. Forestil dig alle træerne er væk og et kæmpe fladt landskab åbner sig med en udsigt til en lang sø der strækker sig herfra helt til Gødstrup, det er altså en sø på 5 kilometers bredde og mod nord ca. 2 kilometer. Her har vandret store flokke af rensdyr og kronvildt, eller måske enkelte elge som har græsset ved søens bredder. Søen har været ganske fladbundet, næppe mere end 6 meters dybde, hvilket ikke er meget for en sø på den størrelse. Men i istiden har med store gletsjere formet landskabet således. Gradvist er søen blevet tilgroet af forskellige vand- og sumpplanter, og sphagnum (tørvemos) har i starten groet på i de øverste dele af søen. En sump af sphagnum har i gennem 12.000 år efterhånden overtaget søen, som nu er forvandlet til en mose, eller rettere sagt en højmose. (Læs mere om sphagnum her!) Man kalder det en højmose fordi tørven har rejst sig over søens niveau, ligesom en stor svamp der suger vand. Desværre er det i dag svært at fornemme denne højdeforskel på grund af mange års dræning og tørvegravning, men hvis man står på midten af højmosen kan man godt lige ane det. Klik på blå pil øverst til højre.
Træerne: På den åbne højmoseflade burde slet ikke være træer, eller i det mindste kun et meget begrænset antal små birketræer.
Dunbirk. Men da mosen ikke er så sur og våd som højmosen tidligere har været, er Dunbirken indvandret næsten overalt, idet den har en effektiv frøspredning og på trods af gentagne nedklipninger formår den alligevel at gro frem igen. Navnet Dunbirk skyldes de grene om foråret er tæt besat med små hår, i modsætning til den langt almindelige og udbredte art Vortebirk.
Bævreasp er måske det eneste træ i Danmark som kan kendes på den lyd. Hvis det bare blæser lidt "bævrer" bladene og giver en karakteristisk lyd. Udtrykket "man ryster som et æspeløv" kommer formodentligt fra lyden af Bævreasp. Den vokser på næringsrige dele af mosen f.eks. ud for linie 8 vejen, hvor man ser den sammen med elletræer. Træet har i modsætning til birk ikke nogen effektiv frøspredning, men spreder sig via rodskud.
Tørst hører også til de træer som trives bedst i fugtigt men også forholdsvis næringsrig jord (tørv) og derfor ser man mange f.eks. ved Klosterskæret. Træet kaldes på svensk for "brakved" fordi man har brugt det som brækmiddel. Kilder: 09 og 10 En anden anvendelse var til farvning af garn og (Kilde 12) fremstilling af sortkrudt " Disse blev så afbarkede, og veddet herefter opvarmet og pulveriseret inden det blev sendt til Hærens Krudtværk i Frederiksværk, hvor tørstetræ indgår som en meget væsentlig bestanddel i fremstillingen af sortkrudt." Kilde 11 Endvidere er træet et vigtigt træ for sommerfuglene som søger nektar, idet Tørstetræets blomster indeholder meget nektar. Citronsommerfuglens larve lever på bladene fra Tørst.
Gråpil: Vokser på de mest næringsrige områder af mosen. En vigtig nektarplante for sommerfugle og insekter i det tidlige forår i mosen. Pil kan bruges til mange forskellige ting. Grenenes bøjelighed gør, at planten er velegnet til kurvefletning. Pilbark indeholder også stofferne salicin og salicylsyre, der fx bruges i smertestillende medicin.(Kilde 19) Endvidere er Krybende pil også registreret i mosen.
Rødel: I nogle moser kan elletræer være så dominerende at kalder stedet for en ellesump, men i Holmegårds mose forekommer de mere spredt rund omkring i laggzonen og enkelte andre steder, hvor der tilføres næringsvand. Den tåler at stå under vand i perioder.
Hassel:
Kvalkved:
Vrietorn:
Benved:
