Højmosen

Indhold:


Fakta om mosen
Adgangsforhold
Dannelse af højmose
Kulturhistorien
Tørvegravningen
Planter
Fuglene
Dyrelivet
Fredning
Naturgenopretning


Fakta om mosen: Holmegård højmose er Danmarks næststørste højmose. De bedst bevarede dele af højmosen, hvor der ikke er skåret tørv, er på ca. 35 ha (markeret med lyserødt på landkortet. Derudover er der ca. 300 ha skovbevokset tørvemose, som efter 2007 er ryddet for træer, der er resterne af en oprindelig ca. 700 ha højmose. Den del af højmosen, som defineret på landkortet ovenfor, dækker ca. 550 Ha. Mosen ejes af de tre godser Holmegård Gods, Gisselfeld Kloster og Broksø gods. Langt hovedparten ejes af Holmegård gods, en del af det nordøstlige (Tyvkrogen) ejes af Gisselfeld Kloster og Broksø gods ejer det nordvestlige (Kvierum). Mosen ligger i Næstved kommune, dog med den nordligste del i Faxe kommune.
Den er fredet 1987 og i 2007.
Hele mosen er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og størstedelen af højmosen endvidere af EF-Habitatsdirektiv.

Adgangsforhold: Man kommer nemmest til mosen fra Holmegaard Glasværk eller fra Fensmark Skov.
Ved Fensmark Skov er den en lille P-plads, hvorfra man kommer ned til mosen ad skovstien, som deler sig i to. Hvis man går ligeud kommer man ned i den centrale del af mosen ved udsigtstårnet. Går man til venstre kommer man til den østlige del af mosen. Der ca. 500 meter ned til mosen.
Ved glasværket går turen rundt om glasværket og man kommer hurtigt ud på linje-8 vejen. Går man mod vest kommer man direkte til udsigtstårnet og går man mod nord-øst kommer man til den mere bevokset del af mosen.
Kort over Holmegårds mose: klik her!

Dannelse af højmose: Området er skabt under i slutningen af sidste istid, hvor der blev dannet en stor fladbundet sø, som gradvist blev bevokset med sphagnum. Højmosen er gennem flere tusind år dannet ved aflejring af sumpplanter og sphagnumplanter, som efterhånden har skabt en hvælvet forhøjning i landskabet. Gradvist har mosen mistet forbindelsen til grundvandet og får kun tilført sit vand gennem nedbøren. Sphagnumplanterne (tørven) virker som en kæmpe svamp der tilbageholder regnvandet og det bliver mere surt, det vil sige at ph bliver lavere. I udkanten af højmosen, blandes højmosens sure vand med grundvandet i form af en omkringliggende zone, også kaldet laggzone. På de sure, næringsfattige og våde dele af højmosen opleves et meget specielt og spændende, men artsfattigt plante- og dyreliv. Kun ganske få planter og dyr er tilpasset livet på en højmose.

Kulturhistorien Omkring mosen bosatte sig nogle af de første mennesker efter istiden i Danmark, for at udnytte de gode jagtmuligheder ved søen. Det er sandsynligt at bosættelserne i starten har været midlertidige sommerbosættelser og i kolde perioder har stenaldermennesket vandret sydpå. Der er også gjort adskillige fund fra senere perioder, som f.eks. i Maglemosetiden. Hvor man blandt andet har fundet en af Europas ældste buer, men også mange andre ting af stor arkæologisk interesse er fundet.

Tørvegravningen: Tørvegravningen har igennem historien præget mosen og først i små såkaldte enmandsgrave, hvor der blev gravet af enkelte personer. Senere blev tørvegravningen mere organiseret og i 1825, da Holmegård Glasværk blev grundlagt, tog den industrielle tørvegravning rigtigt fat. Gradvist blev tørven dog erstattet af andre energiformer, men i 2 verdenskrig blev tørvegravningen dog genoptaget i stort omfang. Efter krigen ophørte gravningen og i midten af 1950´erne ophørte gravningen helt. Læs mere her:

Planter: En højmose som ikke er kulturpåvirket, f.eks. med dræning og tørvegravning, er just ikke en lokalitet som kan fremvise en masse forskellige plantearter og det samme gør sig gældende for dyrelivet. Faktisk kan man beskrive den typiske flora på en højmose med blot 12 forskellige plantearter, foruden sphagnummosserne: Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Tranebær, Revling, Tue-kæruld, Smalbladet kæruld, Tue-kogleaks, Hvid næbfrø, Benbræk, Rundbladet soldug og Liden soldug. Alle arter er til stede i Holmegårds mose, med undtagelse af Benbræk. Naturligvis finder man også andre plantearter på højmoser det gælder især Dunbirk og Blåtop, som hurtigt indvandrer på de mere tørre områder. I overgangen mellem skoven og højmosen (laggzonen) og i de skær hvor der gravet tørv opstår der helt andre sammensætninger af plantearter. En mosaik af omkring 100 forskellige skær med forskellige vækstbetingelser på grund af tidernes ændrede graveteknikker er opstået i mosen. Nogle skær har mere karakter af såkaldte rigkær med f.eks. gøgeurterne Sumphullæbe og Kødfarvet gøgeurt. Læs mere her:

Foto af nogle af planterne i mosen
De kødædende planter i mosen

Fuglene: Man skal ikke forvente at se mange forskellige fugle på midten af højmosen. Men er man heldig ses f.eks. Blå Kærhøg både i foråret og efteråret, om sommeren kan man se Tranen som undertiden overflyver området til og fra sine yngleområder i de nordlige og østlige dele af mosen. Ikke sjældent kommer en Havørn ind over mosen, det er både ungfugle, enlige individer, men også et fast par som har forsøgt at yngle i området. Der har der været havørne, som har forsøgt at bygge rede i Hesede skov, der ikke ligger langt væk, og slet ikke for en stor havørn. Også den Blå kærhøg træffes i træktiden og Rørhøgen yngler fast hvert år i mosen.
Lytter man godt efter i foråret og sommeren vil man næsten altid kunne høre Bynkefuglens sang, ofte siddende i toppen af et lille birketræ. Gøgen kan også høres hele foråret. Men en hel særlig sang, eller rettere sagt Rørdrummens "pauken" høres undertiden i det fjerne. Desværre ser man sjældent rørdrummen, da den er utrolig godt camoufleret, lever meget skjult og er sky. Til gengæld kan man om foråret høre hannernes mystiske ”sang” – den såkaldte pauken – der lyder lidt, som når man puster i en tom flaske. Den står ofte inde mellem tagrørene i Pladderskæret. Rørdrummens dybe pauken er så kraftig, at den kan høres flere kilometer væk. Fra Fensmark skov flyver ofte et par Ravne hen over den åbne del af højmosen, videre til de nordlige dele af mosen. Stemmen er med det vildtlydende, groft skurrende "rrårk", der har metallisk klang, meget karakteristisk. Muligvis pga. tidligere tiders skånselsløse forfølgelse er ravnen en meget sky og vagtsom fugl.
I de mere bevoksede dele af mosen møder man mange forskellige slags fugle og flere af skovens fugle besøger mosen, som f.eks. Flagspætten og Halemejsen.

Dyrelivet: Man kan opleve et rigt krybdyreliv med Skovfirben, Hugorme, Snoge og Stålorme. Af padder kan nævnes Springfrø, Butsnudet frø, Grøn frø, Spidssnudet frø og både Lille og Stor Vandsalamander.
Mosen er kendt for et rigt insektliv med mange forskellige arter sommerfugle, guldsmede, biller og vandinsekter. Af sommerfugle som er specielt tilknyttet mose, kan nævnes flere sjældne arter som f.eks. Iris, Mosebølleblåfugl og Moserandøje.
På stierne i godt vejr ser man ofte Grøn Sandspringer, selv den egentligt slet ikke hører til på en mose. I de mange vandhuller lever der en varieret bestand af vandbiller, hvoraf mange er meget sjældne, det gælder f.eks. Lys Skivevandkalv.
Flere steder i mosen kan man møde den store Rovedderkop (Dolomedes fimbriatus), som gerne løber henover den vandoverflade, ligesom en skøjteløber. Men denne edderkop kan, desuden svømmer under vandet og klarer sig fint i mere tørre områder af mosen. Med andre ord en meget alsidig og hurtig edderkop som lever af forskellige smådyr. På menuen hører også haletudser og små fiskeyngel.

Fredninger: Den første fredning i 1987 sikrede mosen mod tørvegravning, som der dog for længst var ophørt kort efter 2. verdenskrig. Desværre sikrede fredningen ikke mod fortsat afvanding af mosen og derfor fik denne fredning stort set kun symbolsk betydning.
I 2007 blev fredningen revideret af en ny fredning som sikrede en moderat vandstandsstigning. Fredningsarealet blev udvidet mod nord (Tyvkrogen og Broksø) og generelt rundt om hele mosen af arkæologiske årsager. Læs mere her:

Naturgenopretning: Fredningen i 2007 åbnede muligheden for naturgenopretning ved rydninger og ved at holde vandet tilbage på de centrale dele af højmosen ved forskellige initiativer som f.eks. blokering af grøfter. Det blev endvidere også besluttet at det næringsrige vand fra Fensmark by der ledes ned i mosen kunne blive ledt udenom mosen via ringkanalen. Læs mere her:

Adgangsforhold: Man kommer nemmest til mosen fra Holmegaard Glasværk eller fra Fensmark Skov.
Ved Fensmark Skov er den en lille P-plads, hvorfra man kommer ned til mosen ad skovstien, som deler sig i to. Hvis man går ligeud kommer man ned i den centrale del af mosen ved udsigtstårnet. Går man til venstre kommer man til den østlige del af mosen. Der ca. 500 meter ned til mosen.
Ved glasværket går turen rundt om glasværket og man kommer hurtigt ud på linje-8 vejen. Går man mod vest kommer man direkte til udsigtstårnet og går man mod nord-øst kommer man til den mere bevokset del af mosen.
Kort over Holmegårds mose: klik her!