Turguide til Holmegaard Mose |
Udsigt over højmosen med glasværkets skorsten i baggrunden
Turguiden er skrevet af Rune Larsen. Jeg har i mange år interesseret mig for Holmegaard mose, og har blandt andet været med i fredningsprocessen i 2007 som repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening. Jeg har derudover deltaget i mange møder og ekskursioner vedrørende mosens biologi og naturgenopretning.
Guiden er opbygget således at man kan bruge den hjemmefra på sin PC både før og efter besøget i mosen. Den er desuden designet således, at den kan bruges i mosen med mobiltelefon. Guiden kan også bruges som opslagsværk, hvis man f.eks. vil læse om Soldug. Du kan også søge efter noget konkret på siden Oversigt.
Landkortet er tænkt som en oversigt over de forskellige områder af mosen som jeg har udvalgt som særlige interessante - disse områder er mærket med en sort stjerne (tryk på stjerne på kortet for yderligere information om stedet). Men man kan naturligvis også bruge kortet til at navigere rundt i mosen. Måske kan man som mosegæst supplere kortet med navigation på mobiltelefonen f.eks. på GoogleMaps eller andre kort/flyfoto-systemer. Man kan altså ikke finde sin egen position i mosen på landkortet, men det bliver muligvis udviklet ved en senere opdatering.
Guiden er ikke skrevet færdig, men vil blive løbende opdateret efterhånden som jeg har tid til at skrive og supplere med flere foto. Jeg håber via feedback fra brugere at få inspiration til at vælge særlige emner, rette fejl og få ideer - så skriv meget gerne om dine erfaringer, både ris og ros 😉 Kontakt
Ruterne er planlagt af Naturstyrelsen og er undervejs i mosen markeret med stolper med blå og røde pile. Terrænet i mosen er ikke handicapvenligt og heller ikke velegnet til kørsel med klapvogn og barnevogn. Alt efter årstid og nedbør kan stierne endvidere være våde, så solidt og vandtæt fodtøj anbefales. Man kan naturligvis tilrettelægge sin tur med guiden som man har lyst til, men guiden tager udgangspunkt i blå og rød rute. Den er opbygget således at informationen undervejs følger i bestemt rækkefølge med nogle punkter på landkortet Landkort - blå tur
markeret med en sort stjerne. Ved tårnet mødes begge ruter og her kan man så vælge, om man vi fortsætte af den rute man startede på eller udvide turen med også at gå den anden rute. Da begge ruter mødes her skal man klikke på rød pil for at fortsætte på rød rute og vælge blå pil for at vælge blå rute.