Indgangen ved Fensmark Skov |
|
Indgang fra Fensmark Skov
- Velkommen til indgangen ved Fensmark skov
- Laggzone
- Sommerfugle i skovkanten
Blå rute er på ca. 3 km
Indgangen ved Fensmark skov:
Fra P-pladsen i Fensmark skov går du på stien lige ned ad bakken og fortsætter fordi det store bøgetræ, hvor vejen deler sig i to, en vej
til venstre og en vej ligeud. Du fortsætter bare ligeud.
800 m - laggzone. Du forlader nu skoven og stien fører dig nu gennem overgangen mellem skov og mose. Man kalder
dette område for laggzonen. Her trives ikke de almindelige
skovtræer, det er for vådt hernede i sumpen. Laggzonen er et smalt bælte som omkranser rundt om hele højmosen, eller rettere sagt, sådan burde det være. Men forskellige
indgreb i mosens naturlige hydrologi, først og fremmest på grund af tørvegravningen, har reduceret laggzonen flere steder til en kanal, som løber rundt om mosen.
I dette bælte vokser mest Rødel (elletræer), men her ses også Hassel, Birk, Pil og Tørst.
Flere steder vokser desuden Porse, som ved udgangen af mosen ved Westphalerskæret (sidste del af blå rute), der godt tåler at stå i vand i perioder. Biodiversiteten i
området omkring skovkanten, laggzonen og mosekanten, er her større end ude på midten af mosen, fordi mange af skovens planter og dyr også forekommer i overgangen mellem
mose og skov.
200m. Du kommer nu derefter til et stort egetræ der skråner skævt henover stien og videre fremme åbner landskabet
sig. Du har på din højre hånd udsigt til glasværkets
skorsten, et uundværligt "fyrtårn" i mosen, hvis man har tabt orienteringen. På din venstre hånd kan du ser ind over højmosen og langt i det fjerne to vindmøller. Det
høje saftige grønne græs er Blåtop, som dækker store dele af mosen. Græsset har en blålig blomstring deraf navnet.
400m Her ude på første del af højmosen står der nogle enkelte egetræer, som har fået lov til at blive på trods af
mange års naturpleje. Men da egetræer sjældent udgør noget problem ved frøspredning i højmoser og de er også med til at give landskabet dybde og perspektiv for mosegæsten. Træerne udgør også hvilepladser for fugle,
og sommerfuglene nyder også godt at træerne som giver lidt læ. Klik på blå pil øverst til højre for at fortsætte!
Sommerfugle i skovkanten
Her i overgangen mellem Fensmark skov og Klosterskæret ser man midt på sommeren mange blomster som sommerfuglene tiltrækkes af. Det gælder
f.eks. Tidsler, Angelik, Hjortetrøst og Tørstetræ. Derfor kan være heldig at se de store farvestrålende sommerfugle Admiral, Kejserkåbe og Iris.