☰

Klosterskæret

Klosterskæret med skorstenen fra glasværket i baggrunden

Klosterskæret: En lille bro fører over noget vand som især i vinterhalvåret leder vand fra skoven ud i mosen. Hvorfra navnet "Klosterskær" kommer fra vides ikke, men måske har den del af mosen forsynet et lokalt kloster med tørv til brændsel. Her i Klosterskæret ser man midt på sommeren mange blomster som sommerfuglene tiltrækkes af. det gælder f.eks. tidsler, Angelik og Hjortetrøst.
200 m. Efter du nu er kommet ud af skoven (og laggzonen) kan du nu se udsigtstårnet til højre foran Pladderskæret med en del visne birketræer i baggrunden. Men efterhånden er de fleste træer helt væk på grund af en moderat vandstandstigning.
400 m.Blå rute fortsætter mod venstre, men man kan også gå mod højre for at besøge udsigtstårnet (klik på blå pil til højre for at fortsætte) og bagefter vende tilbage på blå rute. Hvis du vil springe udsigtstårnet over og fortsætte på blå rute - klik her! Klik her og du kommer til Grevskæret Hvis man springer udsigtstårnet over og vil fortsætte ad blå rute, kommer du nu på omtrent midten af højmosen. På venstre hånd er højmosen og her hersker den grønne Blåtop og Hedelyngen. Indimellem ses buske med Mosebøllebær, undertiden forveksles den med Blåbær, men den findes ikke i Holmegårds mose. En anekdote fra det gamle Fensmark by fortæller at børn undertiden forsøgte at sælge mosebøllebær som blåbær. Ligefrem ser du direkte mod vest og to vindmøller ses i horisonten. Til højre har de små Dunbirk overtaget skæret, men indimellem birken gemmer sig små lommer med sphagnum og højmoseplanter. Måske har du bemærket at vi omtaler de forskellige dele af mosen med udtrykket "skær" og ikke som man ellers gør på andre moser med begrebet "kær". Denne tradition skyldes af Holmegårds mose allerede for mange år siden er blevet inddelt i nøje afgrænsede områder når der skulle skæres tørv. Der er ca. 100 forskellige skær, som mosaik med hver sin historie og hver sin biologi.
700 m.Du er nu kommer til Grevskæret - klik på blå pil foroven til højre hvis du vil fortsætte!

Skovfirbenet som man også kalder for Almindelig firben, ser man jævnligt mange steder i mosen, ofte ligger den i solen for at slikke solskin. Ligesom andre krybdyr er den helt afhængig af varmen og først ved en kropstemperatur på mindst 25 grader kan den begynde at fange føde. Man kommer sjældent tæt på firbenet og straks er de væk, hvis man kommer gående. Og de har også god grund til at passe på for der er mange dyr i mosen, som tilstræber det lille firben, det gælder f.eks. Hugorm, Ræv, Fasan, Tårnfalk og Musvåge. Firbenet lever af insekter og smådyr. Den føder sine unger i midten af sommeren, i gennemsnit føder den 5-7 unger og de små unger måler kun 2 cm. Kilde 04
Markfirbenet finder man ikke i mosen, fordi den foretrækker mere tørre og varme biotoper.

Et Skovfirben soler sig

Enmandstørvegrave

Af Lysesiv kan man også lave små sivbåde