☰

pil

Grevskæret

Udsigt over mosen

Udsigt fra Grevskæret ned mod Klosterskæret og Fensmark skov


- Grevskæret
- Kæruld
- De 12 plantearter
- Frivillig naturpleje

Grevskæret: Mon ikke at navnet "Grevskæret" hentyder til mosens adelige ejere gennem tiderne, men det er stadig de lokale godser som ejer hele mosen. Holmegaard gods ejer Fensmark skov og næsten hele højmosen, Gisselfeldt Kloster ejer Tyvkrogen (den nordvestlige del) og størstedelen af Porsmosen (den østlige del fra Rødebrovej), Broksø gods ejer Broksø enge. Så alt hvad så man ser herfra både skove og mosen er privatejet. Området er sikret med en fredning fra 2007. Enkegrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe grundlagde i 1827 glasværket og hermed blev gravningen af tørv intensiveret.
200mI foråret kan man se de hvide kæruldtoppe som dækker næsten hele skæret på din venstre hånd, næsten helt ned til Fensmark skov.
400m Vejen drejer nu skarpt til venstre.
600m Du er nu kommet til Boardwalken - klik på blå pil øverst til højre.

Kæruld: Når man ser en hel område dækket med kæruld kan man godt forstå at der fra gammel tid har været eksperimenteret meget med anvendelsen af kærulden. Under trange kår f.eks. i forbindelse med krige har man forsøgt sig med at bruge kærulden til tekstiler, men oftest er opgivet fordi kæruldens frøhår er for glatte, sprøde og ikke elastiske til at kunne bearbejdes maskinelt (Kilde 12). Men flot er det når man er heldig at se kærulden i fuldt flor. I det tidlige forår er der ikke blomster at se i mosen, men Tue-kærulden er første plante i blomst fra midten af april. Den findes flere steder og dækker store dele af skærene op til Fensmark skov.

Udsigt over mosen
De 12 plantearter Vejen drejer nu skarpt til venstre.
Her på omtrent midten af højmosen fornemmer man ensformigheden i på en højmose. I princippet vokser der kun ca. 12 forskellige plantearter på en velbevaret højmose, som alle er specielt tilpasset højmosen. En højmose som ikke er kulturpåvirket, f.eks. med dræning og tørvegravning, er just ikke en lokalitet som kan fremvise en masse forskellige plantearter og det samme gør sig gældende for dyrelivet. Faktisk kan man beskrive den typiske flora på en højmose med blot 12 forskellige plantearter, foruden sphagnummosserne: Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Tranebær, Revling, Tue-kæruld, Smalbladet kæruld, Tue-kogleaks, Hvid næbfrø, Benbræk, Rundbladet soldug og Liden soldug. Alle arter er til stede i Holmegårds mose, med undtagelse af Benbræk. Til gengæld er disse arter efterhånden sjældne og man ser dem kun i højmoser. Ved Grevskæret på højre side af stien, ses indimellem lyngen og birken, pletter med bl.a. Klokkelyng og på stille en solskinsdag kan man være heldig se Bølleblåfuglen, som nu kun findes tre steder på Sjælland.

Ud

Klokkelyng


Frivillig naturpleje: Siden 2008 har Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Naturstyrelsen, hvert forår afholdt en arbejdsdag, hvor frivillige med save, spader, økser og grensakse har kæmpet imod alle birketræerne. Det er en ulige kamp mod birketræerne fordi stubbene gror videre næsten uanset hvor mange gange man skærer dem ned. Men kombineret med en begrænsning af næringstilførsel til mosen fra Fensmark by, tilbageholdelse af mosevand på højmosen og en vis vandstandshævning udvalgte steder, håber man at med tiden at det store arbejde vil bære frugt. I den tid birketræet bruger for at genetablere sig har sphagnum og andre højmoseplanter muligheder for at vokse sig stærkere. Har du lyst til at deltage i en god sags tjeneste kan man skrive til naestved@dn.dk. Arrangementet bliver annonceret hvert forår og afvikles i slutningen af april eller starten af maj.
Udsigt over mosen

Glade naturplejere fra Københavns universitets biologstudie - april 2018