 |
Boardwalk |
 |
Boardwalken
- Boardwalken
- Soldugen
- Sphagnum - tørvemos
Boardwalken er anlagt således at man kan gå henover et hjørne af et sumpet område. Her kan man også på tæt hold se f.eks. Soldug, Tranebær og Rosmarinlyng, uden at risikere at trampe på de sarte planter. Måske er man heldig at se en Stor Rovedderkop smutte forbi mellem brædderne på boardwalken. Vejen fortsætter til venstre mod Fensmark skov. Klik på blå pil øverst til højre.
Soldugen er en meget lille plante som man nemt overser mellem de øvrige højmoseplanter og mosser. Hvis du er i mosen
midt på sommeren, tidligst maj og senest september, bør du kunne finde den de steder, hvor man også ser den våde tørvemos.
Der findes tre arter Soldug i Danmark, den Rundbladet soldug, den Lille soldug og den Langbladet soldug, men sidstnævnte finder man ikke i Holmegårds mose.
Hvis insekter kommer i berøring med bladets slimdråber, sidder dyret ofre uhjælpeligt fast. Langsomt begynder bladet at lukke sig omkring dyret, som gradvist bliver tættere
omsluttet af bladets kirtelhår. Planten udskiller nogle fordøjelsesenzymer, som langsomt nedbryder proteinerne i dyret. Efter flere dage er processen slut og bladet åbner sig
igen og er klar til at fange flere smådyr.
Øvrige kødædende planter i mosen: Vibefedt, Trompetblad, Almindelig Blærerod, Storlæbet Blærerod og Kortsporet Blærerod.Kilde
26
Læs mere om de kødædende planter:
Liden Soldug og Rundbladet Soldug
Sphagnum/Tørvemos er højmosens vigtigste plante: Når man ser ned i en pude af sphagnum er der stor variation af farvenuancer, hele spektret af farveskalaen fra det mest saftige grønne, henover det brune og til det næsten helt røde. Hele 27 forskellige sphagnumarter er der fundet i mosen. Hvis man tager en lille klump våd sphagnum op og presser den, vil man opdage at det der er tilbage i hånden fylder meget lidt, fordi mængden af plantemateriale (tørstof) faktisk er minimalt. Tørstofmængden i frisk sphagnum er omtrent 5%, altså omtrent ligesom i sødmælk. Sphagnumlaget bliver efterhånden tykkere og tykkere efter mange år, men bliver også komprimeret i bunden og bliver derfor mere fast. Sphagnumplanterne vokser 10 mm om året, men bliver med tiden trykket ned til 1 mm. Så tilvæksten er altså ca. 1mm per år. De forskellige arter af spagnum har hver deres egenskaber, nogle arter er en slags pionerer som kan gro i de mere våde dele af mosen (højler), mens andre trives bedst i mere tørre dele af højmosen (tuer). Fælles for sphagnum er at der skabes et meget surt miljø med en surhedsgrad på kun 3 ph - 4 ph, som skaber et konserverende miljø. Derfor kan organiske materialer bevares i flere tusind år uden at rådne. I Holmegårds mose er der endnu ikke fundet moselig, som f.eks. Grauballermanden, men til gengæld har fundet stenalderredskaber, der ligget beskyttet i mosens dybe tørvelag. Således har man fundet en af verdens ældste bue Holmegaardbuen, måske den ældste, som er dateret til 7000 f.Kr.(kilde15) og der er også fundet knogler af elge, rensdyr m.fl. På grund af den lave surhedsgrad i en højmose er der ikke mange planter og dyr som trives her. Derfor er biodiversiteten faktisk meget ringe på en højmose, fordi det kræver en stor grad af specialisering af leve i et surt og meget næringsfattigt miljø. Ideelt set er den eneste næringstilførsel regnvand, men i praksis nedbrydes der med tiden organisk materiale på trods af surhedsgraden.
Farvevariationen er stor mellem de forskellige arter af Sphagnum