Udsigtstårnet |
Udsigtstårnet
Her fra udsigtstårnet, som Naturstyrelsen byggede i 2012, har man et overblik udover hele den store åbne moseflade. Formålet med tårnet er at give mosegæsten et indtryk af landskabet, og er således ikke et fugletårn. Dette udelukker selvfølgelig ikke at du kan være heldig, at se f.eks. en Rørhøg som svæver henover mosefladen og videre ind til sin rede inde i Pladderskæret lige syd for tårnet.
Mod øst henover linie-8 vejen ses den høje skorsten fra glasværket, et godt "fyrtårn", som altid giver mosegæsten mulighed for at orientere sig, hvis man er faret lidt vild ude i
mosens mange afkroge. Linie 8 vejen fører direkte til glasværket, forbi de dybe søer som er rester af de gamle tørvegravninger. På Linie 8-vejen var der tidligere et langt tipvognespor ned til glasværket, ligesom på flere andre af mosens stier.
Derfor er alle disse stier stadig hele lige uden sving, også fordi man gravede tørvegravene helt firkantede eller retangulære.
Mod syd kan du se henover træerne i Pladderskæret en del birketræer, som er visnet og på vej til at vælte. Her i dette skær er vandstanden hævet betydeligt efter
naturgenopretningen, så meget at birken drukner og dør. Til stor glæde for mange af mosens fugle som ikke bryder sig om det tiltagende tætte krat af birk og pil.
Mod syd kan man også se linie-19 vejen, som i vinterhalvåret ofte er oversvømmet på midten, når vandet stiger i Klosterskæret. Det har fået tagrør til at brede sig frem mod tårnet,
så det efterhånden har fået karakter af en rørskov. Men enkelte egetræer har fået lov til blive stående og holder stand, midt i skæret og i baggrunden ses laggzonen og Fensmark Skov.
Mod vest ses den åbne moseflade, hvor græsser og små birketræer dækker moseoverfladen. Længere ind mod midten af det mosefladen, overtager lyng og andre moseplanter. Helt i horisonten
ses de to vindmøller, som står på markerne ved Viborggård, syd for Spragelse. Og hvis man ser godt efter, eventuelt med sin kikkert, så kan se kirketårnet i Herlufmagle.
Mod nord fortsætter linje-19 vejen der fører mosegæsten ind i den mere tæt bevokset del af mosen, hvor birken får lov til at stå, men ind i mellem alle træerne er der små lysninger
med spændende rester af små moseflader. Inden man kommer til træerne kan man på sin venstre side plukke porse til sin kryddersnaps. På højre side af linie-19 vejen er der et
næringsrigt skær, hvor porse, pil og dunhammer dominerer. At det er næringsrigt skyldes tilførsel af vand fra Fensmark by.
Fugle på højmosen: Man skal ikke forvente at se mange forskellige fugle på midten af højmosen. Men hvis man heldig ses f.eks. Blå Kærhøg både i foråret og efteråret, om sommeren
kan man se Tranen som undertiden overflyver området til og fra sine yngleområder i de nordlige og østlige dele af mosen. Ikke sjældent kommer en Havørn ind over mosen, det er
både ungfugle, enlige individer, men også et fast par som har forsøgt at yngle i området. Der har der været havørne, som har forsøgt at bygge rede i Hesede skov, der ikke ligger
langt væk, og slet ikke for en stor havørn. Også den Blå kærhøg træffes i træktiden og Rørhøgen yngler fast hvert år i mosen.
Et par Traner
En ung Havørn svæver henover mosefladen
Kommer man tæt på en Hugorm vil den forsøge at komme væk eller undertiden blive liggende helt stille. Hvis man kommer så tæt på, at den føler sig truet, kan den finde på at bide. Det er altid en god ide at have solide sko, støvler eller gummistøvler på i mosen så man ikke ved et uheldig bliver bidt. Skulle uheldet være ude og man er blevet bidt, så anbefaler lægerne, at man forholder så rolig som muligt. Man bør opsøge læge hurtigst muligt efter en bid og for især børn kan et bid være farligt. Ja, man skal passe på med at tage en Hugorm op i hånden. Det har Jesper lært - læs hans beretning om en kedelig oplevelse med en Hugorm i mosen: "Min familie.............besluttede os for at tage en tur til Holmegård Mose... Vejret var dejligt og vi glædede os gevaldigt. ..................... Vi opdager en ½ meter derfra en sort hugorm! Dum som jeg er, tager jeg fat i den!!! Får dog et godt greb rundt bag dens hoved, men uheldigvis skal jeg finjustere grebet og bliver bidt! Biddet mærker jeg dårligt nok, men når kun lige at kigge på den lille røde prik på min venstre langemand, da jeg mærker en brændende fornemmelse op gennem armen!! Hvilken smerte... Min søn spørger om vi ikke skal på skadestuen hvortil jeg svarer " Lad os se hvad der sker- den fik jo kun fat med én tand..." Vi fortæller moren at jeg er blevet bidt af en hugorm, hvilket udløser en "opgivende" rysten med hovedet "Du er da også en klovn" siger hun med et smil... "Din hånd ser lidt mærkelig ud..." siger barnet umiddelbart efter. Jeg kigger på min hånd, og ser at den er hævet og ligner en bolle med 5 pølser i! Vi bliver enige om at vi tager på skadestuen efter vi havde udforsket stien vi gik på. Vi ser mange snoge og hugorme, fascinerende! Kl. 16.30 ankommer vi til skadestuen og halvdelen af min underarm er nu også hævet, jeg blev bidt ca. 15.30! Jeg bliver indlagt til observation i 24 timer og får modgift kl. ca. 20.... Kl. 23 er min arm hævet op til skulderen. Min arm hæver ikke yderligere og pulsen er stabil, takket være modgiften. Jeg er det helt store tilløbsstykke på afdelingen hvor jeg ligger- hvilket nok ikke er usædvanligt Jeg bliver udskrevet næste dag om formiddagen og har det ganske fint. Min arm er dobbelt så tyk og den gør afsindigt ondt... 3 uger efter er min arm helt i orden og ligner atter sig selv igen"(Kilde 25)
En Hugorm soler sig i en lun lavning
Vi borer ned i tørven: I 2016 foretog Naturstyrelsen nogle boringer ned i mosen igennem mosens tykke tørvelag på 6 meter. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge udbredelsen og tykkelsen af mosens forskellige typer af tørv, med henblik på at samle data til brug for naturgenopretning af højmosen. Boringerne blev ledet af Professor Bent Aaby fra Københavns universitet. Undervejs ned gennem de mange lag kom blandt rester af Hvas Avneknippe, Hedelyng, Tagrør og Hasselnødder til syne. De nederste dele af boreprøven repræsenterer en historie helt tilbage til omkring 10.000 år.
Der bores dybt ned i mosens tørvelag, helt ned til bunden af tørven ca. 6 meter.