pil

Udsigtstårnet

pil

Udsigt over mosen

Udsigtstårnet


- Udsigtstårnet
- Fugle på højmosen
- Hugormen
- Vi borer ned i tørven

Her fra udsigtstårnet, som Naturstyrelsen byggede i 2012, har man et overblik udover hele den store åbne moseflade. Formålet med tårnet er at give mosegæsten et indtryk af landskabet, og er således ikke et fugletårn. Dette udelukker selvfølgelig ikke at du kan være heldig, at se f.eks. en Rørhøg som svæver henover mosefladen og videre ind til sin rede inde i Pladderskæret lige syd for tårnet.

Mod øst henover linie-8 vejen ses den høje skorsten fra glasværket, et godt "fyrtårn", som altid giver mosegæsten mulighed for at orientere sig, hvis man er faret lidt vild ude i mosens mange afkroge. Linie 8 vejen fører direkte til glasværket, forbi de dybe søer som er rester af de gamle tørvegravninger. På Linie 8-vejen var der tidligere et langt tipvognespor ned til glasværket, ligesom på flere andre af mosens stier. Derfor er alle disse stier stadig hele lige uden sving, også fordi man gravede tørvegravene helt firkantede eller retangulære.
Mod syd kan du se henover træerne i Pladderskæret en del birketræer, som er visnet og på vej til at vælte. Her i dette skær er vandstanden hævet betydeligt efter naturgenopretningen, så meget at birken drukner og dør. Til stor glæde for mange af mosens fugle som ikke bryder sig om det tiltagende tætte krat af birk og pil. Mod syd kan man også se linie-19 vejen, som i vinterhalvåret ofte er oversvømmet på midten, når vandet stiger i Klosterskæret. Det har fået tagrør til at brede sig frem mod tårnet, så det efterhånden har fået karakter af en rørskov. Men enkelte egetræer har fået lov til blive stående og holder stand, midt i skæret og i baggrunden ses laggzonen og Fensmark Skov.
Mod vest ses den åbne moseflade, hvor græsser og små birketræer dækker moseoverfladen. Længere ind mod midten af det mosefladen, overtager lyng og andre moseplanter. Helt i horisonten ses de to vindmøller, som står på markerne ved Viborggård, syd for Spragelse. Og hvis man ser godt efter, eventuelt med sin kikkert, så kan se kirketårnet i Herlufmagle.
Mod nord fortsætter linje-19 vejen der fører mosegæsten ind i den mere tæt bevokset del af mosen, hvor birken får lov til at stå, men ind i mellem alle træerne er der små lysninger med spændende rester af små moseflader. Inden man kommer til træerne kan man på sin venstre side plukke porse til sin kryddersnaps. På højre side af linie-19 vejen er der et næringsrigt skær, hvor porse, pil og dunhammer dominerer. At det er næringsrigt skyldes tilførsel af vand fra Fensmark by.

Fugle på højmosen: Man skal ikke forvente at se mange forskellige fugle på midten af højmosen. Men hvis man heldig ses f.eks. Blå Kærhøg både i foråret og efteråret, om sommeren kan man se Tranen som undertiden overflyver området til og fra sine yngleområder i de nordlige og østlige dele af mosen. Ikke sjældent kommer en Havørn ind over mosen, det er både ungfugle, enlige individer, men også et fast par som har forsøgt at yngle i området. Der har der været havørne, som har forsøgt at bygge rede i Hesede skov, der ikke ligger langt væk, og slet ikke for en stor havørn. Også den Blå kærhøg træffes i træktiden og Rørhøgen yngler fast hvert år i mosen.

Skovfirben

Et par Traner



Skovfirben

En ung Havørn svæver henover mosefladen



Hugormen:Tag det helt roligt! Man skal ikke afholde sig fra at gå i mosen på grund af Hugorme. En Hugorm vil altid søge væk fra mennesker, medmindre man er så uheldig at træde på hugormen eller man sætter foden så tæt på den, at den føler sig truet. Hvis man rør på den med fingrene udsætter man sig selvfølgelig for stor fare for bid. Et godt kendetegn er det kendte zig-zag mønster, men pas på for man træffer ikke sjældent den næsten helt sorte variation, hvor mønstret kun er lidt synligt. Hannen er ofte lys grålig med mørkegrå aftegninger. Hunnen ofte mere med brune farver. Hugormen bliver sjældent mere end 100 cm lang. I modsætning til Snogen er Hugormen mindre slank, har en kort hale og har pupiller som er lodrette, mens Snogens pupiller er runde. Hugormen kan altid med sikkerhed skelnes fra Snogen ved de tydelige gule nakkepletter, som Snogen altid er udstyret med. Hugormen er mest aktiv i den varme sommer, når mosen er solbeskinnet, men jo varmere vejret er jo sjældnere kommer man tæt på denne slange. Hvis man gerne vil opleve Hugormen i mosen, så er det nemmest i foråret eller efteråret om morgenen, når den ligger for at sole sig, gerne på sydsiden af en busk eller en græstue. Eller midt på sommeren efter en regnfuld periode, hvor solen bryder igennem, så kommer Hugormen frem og ligger for at samle varme. Undertiden bliver den liggende helt stille også selv om man kommer tæt på. Hugormen lever af smådyr, frøer, firben, mus, fugleunger. Dens fjender er rovfugle, kragefugle, men fasaner kan også æde små hugorme og kan være en trussel mod hugormebestanden.Kilde 04

Kommer man tæt på en Hugorm vil den forsøge at komme væk eller undertiden blive liggende helt stille. Hvis man kommer så tæt på, at den føler sig truet, kan den finde på at bide. Det er altid en god ide at have solide sko, støvler eller gummistøvler på i mosen så man ikke ved et uheldig bliver bidt. Skulle uheldet være ude og man er blevet bidt, så anbefaler lægerne, at man forholder så rolig som muligt. Man bør opsøge læge hurtigst muligt efter en bid og for især børn kan et bid være farligt. Ja, man skal passe på med at tage en Hugorm op i hånden. Det har Jesper lært - læs hans beretning om en kedelig oplevelse med en Hugorm i mosen: "Min familie.............besluttede os for at tage en tur til Holmegård Mose... Vejret var dejligt og vi glædede os gevaldigt. ..................... Vi opdager en ½ meter derfra en sort hugorm! Dum som jeg er, tager jeg fat i den!!! Får dog et godt greb rundt bag dens hoved, men uheldigvis skal jeg finjustere grebet og bliver bidt! Biddet mærker jeg dårligt nok, men når kun lige at kigge på den lille røde prik på min venstre langemand, da jeg mærker en brændende fornemmelse op gennem armen!! Hvilken smerte... Min søn spørger om vi ikke skal på skadestuen hvortil jeg svarer " Lad os se hvad der sker- den fik jo kun fat med én tand..." Vi fortæller moren at jeg er blevet bidt af en hugorm, hvilket udløser en "opgivende" rysten med hovedet "Du er da også en klovn" siger hun med et smil... "Din hånd ser lidt mærkelig ud..." siger barnet umiddelbart efter. Jeg kigger på min hånd, og ser at den er hævet og ligner en bolle med 5 pølser i! Vi bliver enige om at vi tager på skadestuen efter vi havde udforsket stien vi gik på. Vi ser mange snoge og hugorme, fascinerende! Kl. 16.30 ankommer vi til skadestuen og halvdelen af min underarm er nu også hævet, jeg blev bidt ca. 15.30! Jeg bliver indlagt til observation i 24 timer og får modgift kl. ca. 20.... Kl. 23 er min arm hævet op til skulderen. Min arm hæver ikke yderligere og pulsen er stabil, takket være modgiften. Jeg er det helt store tilløbsstykke på afdelingen hvor jeg ligger- hvilket nok ikke er usædvanligt Jeg bliver udskrevet næste dag om formiddagen og har det ganske fint. Min arm er dobbelt så tyk og den gør afsindigt ondt... 3 uger efter er min arm helt i orden og ligner atter sig selv igen"(Kilde 25)

Skovfirben

En Hugorm soler sig i en lun lavning



Altså vi skal have respekt for hugormene, men på den anden side heller ikke overdrive farligheden. Naturstyrelsen skriver: Risikoen for slangebid i Danmark er overdrevne, biddene er sjældent alvorlige og dødsfald meget sjældne, hvis der gives korrekt behandling. Dødeligheden angives at være 0,02 % for dem, der bliver bidt, hvilket er mindre end faren ved hvepsestik. I perioden år 1900-2000 er kun 7 personer døde som følge af hugormebid. Kilde 05

Vi borer ned i tørven: I 2016 foretog Naturstyrelsen nogle boringer ned i mosen igennem mosens tykke tørvelag på 6 meter. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge udbredelsen og tykkelsen af mosens forskellige typer af tørv, med henblik på at samle data til brug for naturgenopretning af højmosen. Boringerne blev ledet af Professor Bent Aaby fra Københavns universitet. Undervejs ned gennem de mange lag kom blandt rester af Hvas Avneknippe, Hedelyng, Tagrør og Hasselnødder til syne. De nederste dele af boreprøven repræsenterer en historie helt tilbage til omkring 10.000 år.

Skovfirben

Der bores dybt ned i mosens tørvelag, helt ned til bunden af tørven ca. 6 meter.



Højmosetørv indeholder blandt andet Hedelyng, Tuekæruld, Tranebær og sphagnummosser. Tørven er brun, næringsfattig og sur. Tørven er dannet uden påvirkning af grundvand. Sumptørv: Indholder blandt andet græsser og mange urter, der voksede på meget våd bund som hvas avneknippe (kalkholdige forhold), blomstersiv (næringsfattige forhold), tagrør og bukkeblad. Tørven er dannet under grundvandspåvirkning og kan variere meget med hensyn til næringsindhold og surhedsgrad. Der er en udvikling fra ældre og mere basisk/næringsrig tørv til mere sur/næringsfattig tørv. Kærtørv: Indeholder græsser og mange urter samt rødder fra træer, blandt andet pil, birk, eg og rødel. Aflejringen er normalt afsat under tørrere forhold end sumptørven. Næringsstatus og surhedsgrad kan variere meget. Tørven er dannet under grundvandspåvirkning. Skovtørv: Indeholder meget træmateriale og nedbrudte blade. Aflejringen er chokoladebrun og dannet i et relativt tørt miljø, hvor træer dominerer og urtevegetationen er sparsom. Tørven er dannet under grundvandspåvirkning. Gytje: De forskellige gytjetyper er alle dannet i et sømiljø og er en blød aflejring bestående mest af findelte planterester fra søens makrovegetation blandet med algerester, insektrester og andre organiske rester. Farven skifter fra olivenbrun, rødliggrå, grå til næsten hel hvid på grund af indhold af store mængder kalk og har derfor en basisk reaktion. Algegytje: Består næsten udelukkende af mikroskopiske algerester. Deres store indhold af hyalin præger sedimentet, som har en fast, gummiagtig konsistens. Gytjen virker transparent og kan variere i farve fra olivengrå til rødliggrå. Kalkgytje: Hvidlig til hvidliggul og blød aflejring med et stort kalkindhold. Har derfor en basisk reaktion. Ler. Gråblå aflejring dannet i et stillestående vandmiljø. Sand. Lys grålig aflejring. Du kan læse mere om disse boringer her!
(Kilde 20 og 21)