Lyse-siv er en plante som man måske ikke lige synes virke så interessant, men der er faktisk meget at fortælle om denne plante, eller rettere sagt dette siv. Næsten hele året står sivet frisk grønt mange steder, hvor der blot er lidt fugtigt, men også steder der jævnligt bliver oversvømmet i vinterhalvåret.
Dyrene går helst udenom dette siv, det gælder både heste, køer, får og skovens vildt, ikke fordi det er giftigt at spise, men det er bare ikke eftertragtet af dyrene. Da det sjældent spises af dyrene, kan det hurtigt sprede sig i et moseområde eller engområde.
Navnet Lyse-siv kommer fra gammel tid, før man havde petroleumslamper og stearinlys og senere hvor det var for dyrt for fattigfolk at købe. Man brugte i stedet for stearinlysets væge det inderste på sivet der kunne bruges som en slags væge. Man lagde vægen fra stænglen i en lille skål af ler, muslingeskal eller hvad man havde, heri hældte man lidt olie, tran eller fedt. Vægen kan være lidt skrøbelig, især sidst på foråret, så man kan med fordel lade en tynd stribe af det grønne blive siddende for at stive vægen af. Sidst på sommeren er stænglerne bedst og hvis man er lidt fingernem, så kan flette en lille båd eller et lille julehjerte.
Andre steder i mosen finder man Sø-kogleaks, som anvendtes til fletning af sivsko, måtter, tasker m.m. Der er tale om en plante der nemt bliver over 1 meter lang, der gror på kanten af flere af mosens åbne tørveskær. I Jylland findes meget store bestande, hvor man i gennem tiderne har høstet dem og brugt sivene til sivsko, sivmåtter m.m.
