Naturgenopretning
Før Naturstyrelsen overtog ansvaret for pleje og naturgenopretning efter sidste fredning i 2006, havde Storstrøm Amt allerede fra ca. 1990 afgræsset mindre dele af
højmosen med får. Amtet havde også ryddet det såkaldte Westphalerskær lige nedenfor Fensmark Skov.
Efter den nye fredning har Naturstyrelsen forsøgt med forskellige
initiativer at forbedre mulighederne for at genskabe noget af den oprindelige højmose.
Naturgenopretningen i forbindelse med færdiggørelsen af scenarie 3, finansieres via bevilling fra EU: Holmegaards Mose LIFE projekt 2015-2021.
Derudover laves der forbedringer af anlæg fra det første LIFE projekt 2010-2013, samt
omlægning af det minerogene vand, der p.t. løber på tværs af højmosen.
Naturgenopretningens hovedpunkter:
-
Hæve vandstanden på 70 ha i den centrale og vestlige del af Holmegaard Mose. Hvilket har haft stor synlig effekt på Pladderskæret (ved udsigtstårnet)
-
Omlægge dræn på Glasværksengen for at mindske næringstilførsel og har foretaget vådgøring af engen (25 ha) med henblik på rensning af tilløbende overfladevand.
-
Der er nedgravet spånplader i grøfter som tidligere har af drænet mosen, men hvor nu pladerne holder regnvandet inde på de centrale dele af mosen
-
Spunsvægge af kunstmateriale nedgravet i den nordlige grøft for at tilbage holde vandet
-
Rydninger af træer på ca. 100 ha med maskiner på tilgroet højmose
-
Rydninger af træer på ca. 50 ha med manuel pleje på lysåben højmoseareal
-
Græsning med får
-
Omlægning den østlige ringkanal således af det næringsrige vand ledes udenom højmosen, og ikke som tidligere blev ledt tværs igennem mosen.
-
Der er nedgravet plasticmembraner flere steder for at holde vandet fra at sive ud af de centrale dele af mosen.
Der nedlægges plader som forhindrer vandet fra de centrale dele af højmosen i at løbe væk.
Torben Hviid fra Naturstyrelsen fremviser en spærring af kraftig plastic membran, som holder vandet tilbage i den åbne tørvegrav .
I den østlige del af højmosen blev træerne fældet i 2017
Der er blev fjernet rigtigt mange træer og et meget stort areal er nu ryddet for birketræer. Men nye træer vokser frem fra roden af de gamle stubbe og en del frøspredning er der
også tale om. Der indvandrer desuden store mængder af blåtop, lysesiv og andre plantearter som ikke er ønsket på højmoser. Kan Naturstyrelsen på sigt holde disse arealer ryddet og
vil de egentlige højmoseplanter som f.eks. sphagmosserne vokse frem?
Svaret får vi nok først om mange år - det er en proces der vil tage mange år.
De lysegrønne områder er rydninger hovedsagligt med maskiner og flere områder er efterfølgende indhegnet og er blevet afgræsset med får.
Et af de ryddet tørveskær tæt på glasværket, som ses i baggrunden. Mellem træstubbe ses i forgrunden en stor klon af Femradet Ulvefod, der har trivedes i halvskyggen under birketræerne. Det er ikke sikkert at den bryder sig om rydningen, men det gør forhåbentligt andre som er mere tilpasset en lysåbent højmose.
Den Femradet Ulvefod (som ses på billedet) er et eksempel på en organisme som trives fint i lidt halvskygge, men der kunne nævnes mange andre arter, også dyr, insekter fugle, som
måske ikke vil trives på disse forhenværende arealer med birketræer og hel åbent moseareal.
Men opgaven i højmosen er jo at tilgodese højmosen og alle dens organismer. Forhåbentligt indvandrer Sphagnum, Lyng, Tranebær, Revling m.fl. Men det det kræver jo at området
forbliver ryddet og at området ikke tørrer ud, ellers har det hele vel været forgæves og helt unødvendigt.