Kørevejledning, adgangsforhold og parkering

Adgangsforhold: Man kommer nemmest til mosen fra Fensmark Skov eller fra Holmegaard Glasværk. Men der er også adgang fra Rødebrovej og fra Broksøvej

Ved Fensmark Skov er den en lille P-plads, hvorfra man kommer ned til mosen ad skovstien, som deler sig i to. Hvis man går ligeud kommer man ned i den centrale del af mosen ved udsigtstårnet. Går man til venstre kommer man til den østlige del af mosen. Der ca. 500 meter ned til mosen.

Ved glasværket (Holmegaard Værk) går turen rundt om glasværket og man kommer hurtigt ud på linje-8 vejen. Går man mod vest kommer man direkte til udsigtstårnet og går man mod nord-øst kommer man til den mere bevokset del af mosen.

Parkeringsforholdene for gæster til mosen er ved glasværket lidt besværlige, medmindre man betaler parkeringsafgift (EasyPark), men man kan også finde nogle steder at parkere udenfor afgift-området tæt på glasværket. Parkeringspladsen på Engvej er forbeholdt beboerne. Alternativt er der en stor gratis P-plads ved Holmegaardhallen, som kan anbefales hvis man kommer i en større gruppe.

Indgange og parkeringsmuligheder: Klik her

Flere kort over Holmegårds mose: klik her!