Planter i højmosen

Plantesamfund: En højmose som ikke er kulturpåvirket, f.eks. med dræning og tørvegravning, er just ikke en lokalitet som kan fremvise en masse forskellige plantearter og det samme gør sig gældende for dyrelivet. Faktisk kan man beskrive den typiske flora på en højmose med blot 12 forskellige plantearter, foruden sphagnummosserne: Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Tranebær, Revling, Tue-kæruld, Smalbladet kæruld, Tue-kogleaks, Hvid næbfrø, Benbræk, Rundbladet soldug og Liden soldug. Alle arter er til stede i Holmegårds mose, med undtagelse af Benbræk.

Naturligvis finder man også andre plantearter på højmoser det gælder især Dunbirk, Mose-bunke og Blåtop, som hurtigt indvandrer på de mere tørre områder. En mosaik af omkring 100 forskellige skær med forskellige vækstbetingelser på grund af tidernes ændrede graveteknikker er opstået i mosen. Nogle skær har mere karakter af såkaldte rigkær med f.eks. gøgeurterne Sumphullæbe og Kødfarvet gøgeurt.

I overgangen mellem skoven og højmosen (lagg-zonen) og i de skær hvor der gravet tørv opstår der helt andre sammensætninger af plantearter. Se landkort med numre på skær

	Aktiv højmose og hængesæk: De centrale dele af højmosen skær A og B med flere omkringliggende skær. På billedet ses et med stærke lysegrønne farver som er Hvid Næbfrø. Lidt Porse og og Klokkelyng breder sig og Hedelyngen ses i baggrunden.
	Rigkær - klakrig mose:. Billedet er taget fra skær 40, men også i skær C er der rigkær. Billedet er taget i forsommeren og de mange hvide totter af Tue-Kæruld. I skæret vokser blandt også Mygblomst, Hufarvet Gøgeurt, Loppestar, Vibefedt. Der er foretaget høslæt, fældning af træer på sydvest siden og efterfølgende græsning med får.
	Lagg-zonen: I overgangen mellem skoven og højmosen (lagg-zonen) og i de skær hvor der gravet tørv opstår der helt andre sammensætninger af planter, buske og træer. Ofte dominerer Hassel, Pil, El og bunden dækkes af stargræs. Kongebregner træffes også i laggzonen.
	Træbevokset højmose med mulighed for naturlig gendannelse: Store dele af mosen var indtil 2007 tæt bevokset med især Dunbirk. Omtrent 90 ha. Som billedet viser er der ofte områder inde i midten af skæret, hvor man kan finde f.eks. Klokkelyng, Hedelyng og Sphagnum.
	Træbæltet: Pladderskæret (27), 59B, 62B) På tværs af mosen fra syd kommer der et bælte som er meget præget af kraftigt voksende Pil, Bævreasp og Tagrør. Denne bevoksning som slet ikke burde være på en højmose, tilføres næringsrigt vand fra Fensmark by og marker (dræn fra marker, vand fra vejnettet, parkeringspladser og undertiden kloakvand). På billedet ses Pladderskæret til højre og til venstre skær 59B. Vandstanden er hævet en del i Pladderskæret og efterhånden er de fleste birketræer gået ud.
	Åbne tørvegrave: Der skelnes mellem de brunvandene åbne tørvegrave med mere næringsfattigt og humusstoffer og tørv i vandet og de mere næringsrige åbne tørvegrave med flydeplanter med andemad, frøbid, krebseklo, flydeaks, åkander (udsatte) m.m. Disse skær er flere steder tilført næring fra andeopdræt. Der er omtrent 5 ha af hver naturtype. Billedet er taget i skær 38.

Foto af nogle af planterne i mosen
De kødædende planter i mosen